
Hermes specialskole-tilbud på Magleblik Skole søger en engageret lærer og en pædagog
Vil du gøre en forskel i hverdagen for børn og unge med autisme og omfattende kognitive støttebehov?
Hermes, specialskole-tilbud på Magleblik Skole, søger en engageret lærer og en pædagog, som har lyst til at arbejde langsigtet og relationsbåret med børn og unge med autisme og omfattende kognitive støttebehov.
Denne stilling er for dig, der finder ro i små skridt, relationel kontinuitet og tydelige, trygge rammer. I hverdagen arbejder vi i et roligt tempo med faste strukturer og god tid til relationer – både med børnene og med hinanden som kolleger.
Hos os bliver du en del af et specialiseret og skærmet læringsmiljø, hvor tydelig struktur, nære relationer og faglig refleksion er fundamentet for elevernes trivsel og udvikling. Vi tror på, at alle børn kan udvikle sig, når de mødes af voksne, der forstår deres behov – og bliver stående.
Efter sommerferien starter vi en ny 0. klasse i Hermes med fire elever. Til denne klasse søger vi netop en lærer og en pædagog, som har lyst til at være med fra begyndelsen og følge eleverne videre op gennem indskolingen.
Klasseteamet vil bestå af én lærer og to pædagoger, og arbejdet tager afsæt i stabile relationer, genkendelige voksne og tydelige rammer. For vores elever er kontinuitet og forudsigelighed afgørende, og vi søger derfor kolleger, der ønsker at arbejde langsigtet og relationsbåret.
Som en del af opstarten bliver du central i arbejdet med at:
- skabe en tryg og rolig skolestart
- opbygge tillid og relationer
- etablere små, meningsfulde fællesskaber
- lægge fundamentet for deltagelse, læring og udvikling i indskolingen
Her handler det ikke om tempo, men om nærvær, kontinuitet og den bedst mulige begyndelse.
Hermes er et specialiseret skoletilbud for børn og unge med autisme og et væsentligt nedsat kognitivt funktionsniveau, hvor behovet for særligt tilrettelagt undervisning, tydelig struktur og relationel kontinuitet er centralt.
Eleverne har behov for små, overskuelige rammer, forudsigelighed og genkendelige voksne. Derfor er Hermes indrettet i mindre, rolige læringsmiljøer placeret på Magleblik Skole i forlængelse af specialskoletilbuddet Basen. Placeringen giver mulighed for, i individuelt tempo og når det giver mening, gradvist at indgå i større fællesskaber i skolens samlede liv.
Undervisning og aktiviteter tilrettelægges individuelt med høj grad af struktur, gentagelse og tæt voksenstøtte. Relationer prioriteres højt, og tempo og forventninger tilpasses den enkelte elevs aktuelle funktionsniveau.
At arbejde i Hermes er at være en del af et omsorgsfuldt, specialiseret og fagligt stærkt miljø, hvor lærere og pædagoger har tid og rum til at arbejde grundigt, refleksivt og tværfagligt og hvor man gør en reel forskel i børns hverdag.
Som lærer eller pædagog i Hermes bliver du en central del af den integrerede indsats, hvor undervisning og relationsarbejde går hånd i hånd.
Du arbejder blandt andet med at:
- opbygge trygge relationer og tillid
- skabe tydelige, overskuelige og strukturerede rammer
- etablere små, meningsfulde fællesskaber
- understøtte elevernes sociale, kommunikative og personlige udvikling
- arbejde systematisk med regulering, trivsel og deltagelse
- deltage i team- og tavlemøder samt fælles refleksion og dokumentation
Arbejdet foregår i et lille og overskueligt læringsmiljø, hvor der er plads til at se det enkelte barn og tilpasse indsatsen løbende.
I Hermes arbejder vi bl.a. ud fra:
- en mentaliserende tilgang, hvor vi er nysgerrige på børnenes perspektiver, følelser og behov
- en systemisk og narrativ forståelsesramme, hvor barnet ses i kontekst – som en del af relationer og fællesskaber
- et tydeligt børnesyn: Børn kan være i vanskeligheder – men er aldrig vanskelighederne i sig selv
Vi er optaget af at skabe meningsfulde fællesskaber og samarbejder tæt med resten af Magleblik Skole, bl.a. gennem projektet Halsnæs i bevægelse, hvor elever deltager på tværs i trygge rammer.
Vi søger
En pædagog, der:
- har viden om autisme og omfattende kognitive støttebehov – eller lyst til at lære
- er rolig, tålmodig og tydelig
- trives i tæt relationsarbejde
- har erfaring med eller interesse for specialområdet
(Som pædagog vil hovedparten af dine timer være i skoledelen. Du vil dog også indgå i skolens SFO/SFO‑klub.)
En lærer, der:
- er læreruddannet og kan undervise i bl.a. dansk
- har interesse for specialpædagogik og autisme
- arbejder struktureret og relationskompetent
- trives i en praksisnær og varieret hverdag
I Hermes bliver du en del af et engageret og fagligt stærkt fællesskab, hvor samarbejde, refleksion og fælles ansvar er bærende værdier – og hvor du får mulighed for at gøre en reel og meningsfuld forskel.
Ansøgning
Ansøgningsfrist: 31. maj
Vi forventer at afholde samtaler i uge 23.
Har du spørgsmål eller lyst til at opleve hverdagen hos os, er du meget velkommen til at kontakte:
Mette Bloch Faglig leder af Hermes på mobil 21 34 98 44 for en uforpligtende snak og evt. rundvisning.
Bliv en del af Halsnæs – et godt sted at arbejde og et godt sted at bo
Vi er en moderne og rummelig arbejdsplads med cirka 3.000 kollegaer, der hver dag gør sig umage for at levere velfærd og service af høj kvalitet. Vores værdier – redelighed, mulighed og helhed – er fundamentet for alt, vi gør.
Hos Halsnæs Kommune arbejder vi tæt på natur, hav og fjord – og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her får du ikke kun et spændende job, men også muligheden for at skabe et liv med ro, fællesskab og aktive oplevelser. Mange vælger at bosætte sig her for at få mere plads, nærhed til naturen og et stærkt lokalt sammenhold.
Vil du vide mere om, hvordan det er at arbejde i Halsnæs Kommune? Besøg vores hjemmeside eller vores LinkedIn-profil.
Vil du vide mere om, hvordan det er at bo og leve i Halsnæs? Besøg Flyt til Halsnæs og se, hvad området kan tilbyde dig og din familie.
Ansøg her
Del i dit netværk
Halsnæs kommune
Sportsvej 15
3300 Frederiksværk
LJA-6938
Pædagog,Lærer,Øvrige Job
31-05-2026 23:45



