Ny søgning
Region
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Gildbroskolen søger en dygtig og fællesskabsorienteret lærer


Vi skal udvide vores lærergruppe, og vi er derfor så heldige, at vi har mulighed for at byde velkommen til en ny kollega. Måske det er dig.

Dit skema og dine opgaver vil blive sammensat i forhold til dine kompetencer og ønsker, med fokus på at skabe gode samarbejdsrelationer med nye kollegaer og elever, og vil blive sammensat i forbindelse med planlægningen af det kommende skoleår.

Vi søger en lærer, der

  • har linjefag indenfor tysk, samt andre interessante fag, f.eks. musik, idræt, naturfag eller madkundskab
  • er optaget af at skabe inspirerende undervisningsmiljøer for alle elever
  • har lyst til at engagere sig i et givende og forpligtende teamsamarbejde
  • er engageret, fleksibel og fagligt kompetent

På Gildbroskolen tilbyder vi dig bl.a.

  • engagerede og imødekommende kolleger og en ledelse, som bakker dig op
  • en skole, hvor fællesskabet er essentielt og der altid er fokus på trivsel og faglighed
  • mulighed for medindflydelse samt personlig og faglig udvikling
  • gode fysiske rammer og gode muligheder for udvikling af undervisningsmiljøer og faglokaler
  •  
  • en ansættelse i henhold til kommunens arbejdstidsaftale, som er indgået med DLF, kreds Ishøj (læs mere her: https://www.kreds18.dk/)
  • et stærkt fagligt netværk på tværs af kommunens skoler
  • arbejde på en skole, hvor der prioriteres tovoksenordning i undervisningen, både i samarbejde med lærere og pædagoger

Gildbroskolen ønsker at være kendt for

  • at fællesskabet er vores styrke, og trivsel og faglighed går hånd i hånd
  • høj faglighed og inspirerende læringsmiljøer
  • et godt arbejdsmiljø for både elever og medarbejdere
  • demokrati og medindflydelse
  • at være nytænkende og udviklingsorienteret

Gildbroskolen består af to spor fra 0. – 9. årgang, kommunens modtageklasser, gruppeordning for elever med særlige behov samt SFO. Hver aften byder vi desuden alle kommunens børn velkommen i vores fælles, kommunale aftenklub. Der går ca. 500 elever på skolen.

Der arbejdes i selvstyrende teams på årgangs- og afdelingsniveau. Skolen er afdelingsopdelt i to afdelinger, afdeling 1 (0. – 5. årgang) og afdeling 2 (6. – 9. årgang), hvor der arbejdes med fleksibelt skema for alle. Afdelingsopdelingen refererer til skolens interne samarbejdsstrukturer, og vi opererer fortsat med begreberne indskolingen, mellemtrin og udskolingen.

Skolen prioriterer ressourcepersoner og vejledere indenfor læsning, matematik, DSA, naturfag, AKT og inklusion, som samarbejder med lærere, pædagoger og ledelse om at sætte mål og retning, vælge indsatser i forhold til skolens udvikling samt understøtte den gode undervisning ude i klasserne.

Har du spørgsmål til stillingen og ønsker du at besøge skolen, er du velkommen til at kontakte skoleleder René Aistrup, 29 39 58 27.

Ansøgning med cv og relevante bilag sendes via link på kommunens hjemmeside senest tirsdag d. 12. maj, 2026 kl. 12:00, 2026. Vi forventer at gennemføre ansættelsessamtaler løbende og senest tirsdag d. 19. maj, 2026.

Ansættelse sker pr. 1. august, 2026 eller efter nærmere aftale.

Ishøj Kommune ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordres alle uanset køn, alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge.

Hvis du vil vide mere om at arbejde i Ishøj Kommune, kan du kigge videre her.

Vi er en digital arbejdsplads, som vægter beskyttelsen af borgernes personoplysninger højt. Derfor skal du bruge dit personlige MitID for at identificere dig selv, såfremt du bliver ansat og skal have adgang til kommunens IT-systemer.

Ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte

René Aistrup

Tlf.: 43571935

Tlf.: 29395827

Ansøgningsfrist:

12. maj 2026



🕑 Fuldtid  |  Ishøj  |  12-05-2026 12:00


Ansøg her


Del i dit netværk
Virksomhed

Ishøj Kommune

Arbejdssted
Gildbrovej 39
2635 Ishøj
Kviknummer
LJA-6801
Fag
Tysk og Fransk,Lærer,Øvrige Job
Ansøgningsfrist
12-05-2026 12:00