
Faglig leder til et helt særlig behandlings- og specialundervisningstilbud
Som vores nye faglige leder vil du – sammen med skolens leder, dygtige medarbejdere og forældre få ansvaret for at skabe et solidt dannelsesfundament for de knap 40 elever, der går på Lillebjerg behandlings- og specialundervisningstilbud – i daglig tale, Lillebjerg Skole.
Lillebjerg Skole er beliggende i Hundested i nyrenoverede lokaler og med adgang til naturen lige udenfor døren.
Vi søger en faglig leder, som:
- er læreruddannet og har en stærk didaktisk og pædagogisk faglighed
- har ledelseserfaring fra specialundervisningsområdet, behandlingsområdet eller lignende tilbud – og det er en fordel, hvis du har en lederuddannelse
- kan sætte retning for undervisningens kvalitet og understøtte medarbejdernes faglige udvikling
- arbejder systematisk, struktureret og har et stærkt administrativt overblik
- trives med administrative opgaver og forstår betydningen af god planlægning, dokumentation og opfølgning
- kan koordinere skemalægning, vikardækning og ressource tildeling med blik for både elevernes behov og medarbejdernes arbejdsmiljø
- har erfaring med eller lyst til at arbejde med nationale test, prøver, afgangseksamener og øvrige skolefaglige opgaver
- kan håndtere elevsager, visitationer, rekvisitioner og tværfaglige mødefora med høj faglig kvalitet
- har blik for sammenhængen mellem pædagogiske mål, økonomi, ressourcer og drift
- møder medarbejdere, elever og forældre med tillid, tydelighed og respekt
- tror på, at alle børn kan udvikle sig og lykkes, når de mødes af de rette faglige, relationelle og pædagogiske rammer.
Dine primære opgaver vil blandt andet være at:
- udarbejde og vedligeholde skolens skemaer og sikre hensigtsmæssig ressource anvendelse
- koordinere vikardækning og have ansvar for den daglige drift af undervisningen
- understøtte medarbejderne i arbejdet med undervisningsplanlægning og didaktisk udvikling
- sikre kvalitet i ugeplaner, statusbeskrivelser og anden relevant dokumentation
- deltage i visitationer, netværksmøder og tværfaglige samarbejdsfora
- være tovholder på skoleårets planlægning, prøveafvikling og andre centrale skolefaglige processer
- omsætte lovgivning, kommunale mål og lokale indsatser til praksis
- bidrage til udviklingen af skolens pædagogiske og behandlingsmæssige tilbud i tæt samarbejde med skolens leder.
Os som arbejdsplads
Lillebjerg Skole rummer en fagligt engageret gruppe af medarbejdere med en bred erfaring. I hverdagen er medarbejderne optaget af at udvikle kerneopgaven og har fokus på det, der virker for at få børn til at lykkes.
Lillebjerg behandlings- og specialundervisningstilbud ligger i Hundested og er et vigtigt omdrejningspunkt i kommunens specialindsats.
Sammen med kommunens folkeskoler har vi et særligt fokus på, at så mange børn som muligt undervises i det almene område. Derfor har vi fokus på, at eleverne i specialtilbud på sigt kan gå i et almen skoletilbud – med eller uden støtte.
Processen
Ansøgningsfrist er torsdag d. 24.9.2026. Samtaler finder sted mandag d. 28. september.
Forventet tiltrædelse den 1. november.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst. Derudover kan der aftales kvalifikations- og funktionstillæg. Den forventede samlede løn ligger i niveauet 48.000 - 55.000 kr. pr. måned ekskl. pension, afhængigt af erfaring og kompetencer.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder Jane Hellborn på mobil 51675483. Du er meget velkommen til at få en rundvisning.
Bliv en del af Halsnæs – et godt sted at arbejde og et godt sted at bo
Vi er en moderne og rummelig arbejdsplads med cirka 3.000 kollegaer, der hver dag gør sig umage for at levere velfærd og service af høj kvalitet. Vores værdier – redelighed, mulighed og helhed – er fundamentet for alt, vi gør.
Hos Halsnæs Kommune arbejder vi tæt på natur, hav og fjord – og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her får du ikke kun et spændende job, men også muligheden for at skabe et liv med ro, fællesskab og aktive oplevelser. Mange vælger at bosætte sig her for at få mere plads, nærhed til naturen og et stærkt lokalt sammenhold.
Vil du vide mere om, hvordan det er at arbejde i Halsnæs Kommune? Besøg vores hjemmeside eller vores LinkedIn-profil.
Vil du vide mere om, hvordan det er at bo og leve i Halsnæs? Besøg Flyt til Halsnæs og se, hvad området kan tilbyde dig og din familie.
Ansøg her
Del i dit netværk
Halsnæs kommune
Birkevej 10
3390 Hundested
LJA-8070
Lærer,Specialpædagogik,Øvrige Job
24-09-2026


