Ny søgning
Region
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Børnehaveklasseleder til Alminde-Viuf Fællesskole

Da en af vores dygtige børnehaveklasseledere går på efterløn, søger vi en engageret og relationsstærk børnehaveklasseleder til en fast stilling på 37 timer med tiltrædelse 1. august 2026.

Brænder du for børns første møde med skolen og ser relationer, fællesskab og faglig udvikling som fundamentet for trivsel og læring, så er det måske dig vi søger. Som børnehaveklasseleder bliver du en vigtig del af indskolingen og får en central rolle i at skabe en tryg og udviklende skolestart for vores yngste elever.
 

Vi søger dig, der

  • er uddannet børnehaveklasseleder eller har tilsvarende relevante kompetencer

  • er relationsstærk og møder børnene med nærvær, omsorg og anerkendelse

  • har blik for det enkelte barns udvikling og fællesskabets betydning

  • arbejder struktureret og professionelt med børns trivsel, læring og deltagelsesmuligheder

  • har stærke kompetencer inden for klasseledelse og relationsarbejde

  • trives i et tæt samarbejde med kolleger, forældre og øvrige fagprofessionelle

  • ønsker at bidrage aktivt til udviklingen af skolen

Vi arbejder ud fra Kolding Kommunes fælles børne- og ungesyn og er drevet af visionen om det gode børneliv og du vil i tæt samarbejde med dine kolleger arbejde for at skabe lige deltagelsesmuligheder for alle børn – med fokus på, at alle børn gør det bedste, de kan.
 

Alminde-Viuf Fællesskole - hvem er vi?
”Fremtidens kompetencer – Vores skole”

Vi er en skole, hvor både medarbejdere og elever trives og udfordres i et trygt og fagligt fællesskab med højt til loftet. Vi vægter at møde hinanden med hjælpsomhed og en god omgangstone. Skolen bygger på værdierne fællesskab, faglighed, respekt, ansvarlighed og engagement i alle relationer – hvad enten det er i forhold til elever, forældre, kolleger, samarbejdspartnere eller ledelse.

Vi arbejder for almen dannelse, så vores børn og unge bliver aktive medborgere i samfundet – lokalt, nationalt og globalt.

Som medarbejder bliver du en del af en velfungerende skole med stærk forankring i lokalsamfundet. Skolen er placeret i naturskønne omgivelser mellem Almind og Viuf. Vi har ca. 430 elever fra børnehaveklasse til 9. årgang og 50 ansatte.
 

Vi tilbyder

  • En arbejdsplads med stort fokus på trivsel og arbejdsmiljø

  • Mentorordning, så du får en god opstart

  • Engagerede kolleger

  • Et tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger
     

Praktiske oplysninger

Tiltrædelse: 1. august 2026
Løn: Efter gældende overenskomst.
 

Nærmere oplysninger

Kontakt SFO- og indskolingsleder Mie Møller på 20 34 73 50
 

Ansøgning

Send din ansøgning med relevante bilag, så vi har den senest torsdag d. 18. juni.
Vi afholder samtaler tirsdag d. 23. juni fra kl. 14.00.

Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.  

Overvejer du at flytte til Kolding Kommune? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding Kommune på www.komtilkolding.dk





Ansøg her