
Birkerød Skole søger en lærer, der kan vække læselyst og styrke elevernes sproglige og faglige udvikling i dansk
Vil du være en del af en skole, hvor vi løfter i fællesskab, og hvor faglighed, trivsel og stærke relationer går hånd i hånd?
Brænder du for at skabe motiverende og varieret undervisning for elever i indskoling og mellemtrin – og har du lyst til at indgå i et professionelt læringsfællesskab, hvor vi udvikler praksis sammen?
Så er det måske dig, vi søger.
Om stillingen
Vi søger en lærer, der kan undervise i:
- Dansk i en klasse på 2. årgang
Derudover ser vi gerne, at du kan undervise i ét eller flere af følgende fag:
- Musik
- Håndværk og design
- Engelsk
- Kristendom og historie
- Idræt
Undervisningen ligger i indskoling og mellemtrin, hvor vi arbejder i et rul fra 1. til 5. klasse. Skemaet er i vid udstrækning parallellagt på årgangen, og årgangens fagteam udarbejder årsplaner samt forbereder, gennemfører og evaluerer undervisningen i fællesskab.
Vi tror på, at alle børn gør det rigtige, hvis de kan. Vores ambition er, at alle børn skal lykkes i fællesskabet. Derfor er elevernes oplevelse af skoledagen og undervisningen et centralt omdrejningspunkt i vores arbejde.
I vores professionelle læringsfællesskaber arbejder vi systematisk med at udvikle vores undervisning og organisering – med blik for, hvad vi som professionelle kan justere for at styrke både trivsel og læring.
Din profil
- Du er læreruddannet
- Du har linjefag i ovenstående fag (eller har solid erfaring med at undervise i dem)
- Du har gode relationskompetencer og fokus på elevernes trivsel og læring
- Du er dygtig til din klasseledelse
- Du trives med samarbejde og har lyst til at dele praksis og udvikle dig sammen med dine kolleger
Derfor skal du vælge Birkerød Skole:
- Du kommer til at indgå i et stærkt fællesskab, hvor engagement og faglighed er nøgleord. Vores teams arbejder som Professionelle læringsfællesskaber (PLF’er) med fokus på elevernes læring og trivsel.
- Du vil blive ansat på en skole, der er præget af en høj grad af samarbejde samt åbenhed blandt kollegaerne. Vi hjælper hinanden og sørger for, at ingen står alene.
- Vi har en digital profil, som gør, at vi hele tiden arbejder med, hvordan digital teknologi kan understøtte nysgerrighed, læring, motivation og samarbejde samt give variation i undervisningen.
- Her er en rigtig god stemning og godt humør.
- Vi har gode visuelle og fysiske faciliteter.
- Vi har Mentorordning, som betyder, at uanset om du er erfaren lærer eller nyuddannet, så får du en varm velkomst og en god tryg start.
- Skolen har ca. 750 elever og ligger i et smørhul i Rudersdal Kommune, tæt på S-tog/offentlig transport (under en halv time fra København)
Skolens indsatsområder næste år lægger sig op ad det kommunale fokus på deltagelsesmuligheder for alle, høj faglighed og progression samt trivsel. Vi er optagede af, at alle børn skal lykkes i de fællesskaber, de indgår i.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling med tiltrædelse hurtigst muligt.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Om os
Du kan læse mere om skolen på https://birkeroedskole.aula.dk
På www.rudersdal.dk kan du få mere information om skolevæsenet og udvikling.
Ansøgning, samtale og kontakt
Samtaler: Vi holder samtaler onsdag d. 25.03.26.
Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte
Ansøgningsfrist:
22. marts 2026
Ansøg her
Del i dit netværk
Rudersdal Kommune
Birkerød Parkvej 12
3460 Birkerød
LJA-6319
Dansk
22-03-2026


