Dansk- og madkundskabslærer til Højvangskolen pr. 1. august
Højvangskolen søger dygtig lærer til Yngste afdeling pr. 1. august 2025
Du skal være linjefagsuddannet eller kompetent svarerende til linjefag i følgende fag:
- Dansk 0.- 6 klasse
- Madkundskab
Lidt om arbejdspladsen
Højvangskolen er beliggende i den sydvestlige del af Aalborg Kommune i området mellem Godthåb og Svenstrup. Vi er placeret i et vækstområde med mange børn, og skolen ligger fysisk i grønne omgivelser tæt på både by og land. Vi har en almenafdeling med to spor og en fokusklasse og et samlet elevtal på godt 500.
Medarbejdergruppen består af omkring 80 dygtige voksne med vidt forskellige opgaver. Vores mål er at skabe en attraktiv arbejdsplads, hvor den enkelte medarbejder trives og får mulighed for at udvikle sig sammen med fællesskabet. Vi er også en arbejdsplads, hvor der sjældent er ret langt fra tanke til handling, og hver enkelt medarbejder i høj grad har mulighed for at have indflydelse på sin egen arbejdsdag og sit eget arbejdsindhold.
Vi har en høj indskrivningsprocent i DUS, og i almenskoledelen tager vi hver dag imod godt knapt 500 elever fordelt på 10 årgange, mens vores specialafdeling Tingstedet er normeret til 50 elever. Det pædagogiske personale er organiseret i fire afdelinger, DUS Bifrost, Yngste afdeling, Ældste afdeling og Tingstedet, som har et tæt og indbyrdes samarbejde omkring eleverne.
Lidt om dig
Du værdsætter og prioriterer det gode arbejdsmiljø. Du synes, at det er vigtigt, at alle elever ikke bare løftes, men hjælpes til at indfri deres fulde potentialer, og du har blik for, at respektfuld klasseledelse og brugbare relationer mellem voksne og børn er nødvendige redskaber for at nå dertil. Du trives med at arbejde tæt sammen med andre, men kan også finde arbejdsglæde i at løse opgaver på egen hånd. Du kan godt lide børn, og du trives med, at to arbejdsdage sjældent er ens.
Lidt om opgaven
Du skal være dansk- og klasselærer i en 1. klasse med 22 veloplagte og glade elever og vil arbejde tæt sammen med årgangens øvrige lærere og pædagoger i 1. årgangsteam. Herudover vil du skulle dække madkundskab. Vi har både valghold og obligatoriske madkundskabshold. Vi prioriterer få voksne omkring klasserne i de første skoleår, så resten af skemaet vil primært udgøres af timer her.
Vi glæder os til at hilse på dig.
Arbejdsstedets adresse
Højvangskolen
Bautastenen 21
DK-9230 Svenstrup
9982 3488
www.hoejvangskolen.aula.dk
Kontakt
Hvis du har lyst til at høre mere om stillingen eller gerne vil besøge os, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Kristina Terpling på 2374 6896 eller kristina.terpling@aalborg.dk
Samtaler
Vi afholder samtaler i uge 27, så du skal have mulighed for at kunne deltage der.
Løn og ansættelsesvilkår
Forud for ansættelse, indhenter vi reference.
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin. https://www.aalborg.dk/job-og-karriere
Arbejdstid: Dag
Ansøg her
Tilbage til søgning