Ny søgning
Region
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Lærer og pædagog til specialafdelingen til en 2. klasse på Beder Skole

Om jobbet:
På Beder Skole træder du ind i et forpligtende og stærkt fællesskab med børnenes læring og trivsel i centrum. Stillingen er fast og på fuld tid.

Som lærer og pædagog i vores specialklasseafdeling bliver du en del af en afdeling med otte specialklasser. 2. årgang består af to klasser, der hver har to lærere og to pædagoger. Eleverne er en skøn flok med stor forskellighed. Eleverne har generelle indlæringsvanskeligheder, andre har specifikke vanskeligheder som ADHD eller inden for autismespektret. Der er også børn med fysiske handicap med behov for forflytninger og hjælp til hygiejne.

På Beder Skole arbejder vi med co-teaching som en af vores didaktiske tilgange, når vi skal tilrettelægge undervisning på måder, så eleverne lærer. Vi tror på, at børn gør det bedste, de kan, og det er de professionelle, der er ansvarlige for at skabe de bedste rammer. Også i Beder Skoles specialklasseafdeling skal alle elever blive så dygtige, som de kan, og vi arbejder målrettet på at støtte elever til folkeskolens prøver. Der arbejdes med low arousal og tydelighed, og vi møder eleverne med høje forventninger og stor omsorg.

Din profil:
Lærer
Du er læreruddannet. Det er en fordel at du har linjefag i matematik. Vi er derudover interesseret i flere kombinationer af linjefag. Du har lyst til at arbejde med elever, hvis adfærd kan udfordre, og som fordrer specialpædagogisk tilgang. Du må meget gerne have specialpædagogisk erfaring, men det vigtigste er, at du har lyst til at være en del af et stærkt team, der arbejder med høj faglighed og kan fremstå både roligt og tydeligt. Du skal kunne arbejde med individuelle tilgange og kunne tage udgangspunkt i elevernes ressourcer. Du skal være opsat på at samarbejde i et professionelt læringsfælleskab med både lærere og pædagoger. Sammen med os skal du have lyst til at lære og udvikle dig.

Pædagog
Som klassepædagog vil du følge alle lektioner i klassen. Derudover vil der være lektioner, hvor du fx dækker ind for kollegaers teammøder. 

Du er pædagoguddannet. Du har lyst til at arbejde med elever, hvis adfærd kan udfordre, og som fordrer specialpædagogisk tilgang. Du må meget gerne have specialpædagogisk erfaring, men det vigtigste er, at du har lyst til at være en del af et stærkt team, der arbejder med høj faglighed og kan fremstå både roligt og tydeligt. Du skal kunne arbejde med individuelle tilgange og kunne tage udgangspunkt i elevernes ressourcer. Du skal være opsat på at samarbejde i et professionelt læringsfælleskab med både lærere og pædagoger. Sammen med os skal du have lyst til at lære og udvikle dig.

Derfor skal du vælge os:
På Beder Skole skal eleverne opleve, at de er aktører i eget skoleliv. Det er de voksnes ansvar, at eleverne trives og udvikler sig, og vi er optagede af at inddrage eleverne med kontinuerligt fokus på feedback og skole-hjem-samarbejde. Vi er optagede af både elevernes og de voksnes forpligtende fællesskab og ser relationskompetence som en vigtig og stor del af vores arbejde.

På Beder Skole står vi på tre værdier. Det vil du mærke og skulle arbejde med: Det er forpligtende fællesskaber, livsduelighed og udsyn.

Vi ser diversitet som en styrke, og vi ser børn som mere ens end forskellige. I sommeren 2021 startede vi Nest-klasser, og vi har otte specialklasser.

Du kan læse mere om os på vores hjemmeside: https://bederskole.aarhus.dk/ og du kan læse mere om vores fokus på Aarhus Kommunes hjemmeside.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen.
  
Ugentligt timetal: 37

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til skole på tlf. 8713 6010.


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist:  14. mej 2025
 
Vi forventer, at samtalerne finder sted i uge 21.

  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

 

 



Arbejdstid: Dag



Ansøg her





Tilbage til søgning