Stilling i udskoling, eventuelt med vejlederfunktion
På Baltorpskolen står vi nu og mangler en matematiklærer til vores juniormesterlære-klasse. Det er elever i 8.-9. klasse, som har valgt at kombinere almindelige skolefag og praktik. 3 dage hos os og 2 dage i praktik om ugen. Eleverne kommer fra alle skoler i kommunen, og deres faglige forudsætninger er meget forskellige. Du kommer også til at være klasselærer for eleverne i juniormesterlære sammen med deres dansklærer.
Vi ønsker en lærer, der aldrig giver op, når det kommer til at lære børn matematik. Vi håber at dine særlige forudsætninger indenfor matematikformidling kan bruges langt ud over eleverne i juniormesterlære. Som DSA-matematiklærer, matematikressourcelærer eller som inspiration for dine kolleger i en vejlederfunktion.
Dine kompetencer
En afsluttet læreruddannelse med matematik og andre relevante fag
Et anerkendende barnesyn
Gode klasseledelseskompetencer
Stærk i relationsarbejde med elever og kolleger
Drevet af ambitioner på alle børns vegne
Menneskeligt overskud som smitter.
Stillingen kan godt være på nedsat tid, hvis du ønsker det.
Det får du hos os
I udskolingsteamet arbejder vi tæt sammen hver dag, og du vil opleve, at når du rækker hånden ud, får du hjælp. En lærer hos os er ikke bare en underviser, men også det nærværende menneske som vores elever har brug for. Vi brænder for vores arbejde på en arbejdsplads, hvor to dage aldrig er ens. Vi drives af vores faglige og personlige ambitioner på alle børns vegne, og vi støtter hinanden, når det bliver svært.
Vi har høj trivsel blandt medarbejderne og et ungt dynamisk team med en stejl læringskurve.
Som lærer står du aldrig alene med dine opgaver. Ud over dine nærmeste kolleger, teammakkere og ledelsen, har vi også et ressourceteam med pædagogiske og faglige vejledere og et tæt samarbejde med PPR.
Du får en høj grad af frihed, da vi kun forventer 33 timers tilstedeværelse om ugen for en fuldtidsstilling. Du får selvfølgelig en fast arbejdsplads i udskolingens arbejdsrum og en Chromebook til at arbejde fra.
Hvem er vi?
Vi er en helt almindelig folkeskole, som har en ualmindeligt stor betydning for familier her i vores distrikt. Vi har flotte faciliteter både på skolen og i nærområdet, som byder på dejlig natur og alle de muligheder, vores unge mennesker kunne drømme om.
Vi er altid i udvikling, og vi vil gerne have dig med. Vores arbejde kræver at vi bliver dygtigere hver dag.
Vil du vide mere
Er du interesseret i at høre mere, så kontakt pædagogisk leder Lasse Lyngs Zetterstrøm på tlf: 28 79 63 90. Hvis du har lyst, kan vi også aftale et besøg på skolen.
Du kan læse mere om at arbejde i Ballerup Kommune her: job.ballerup.dk
Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. december 2026.
Vi holder ansættelsessamtaler torsdag den 22. oktober
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer og er en fast stilling.
Ansøgningsfrist: den 20. oktober 2026.
Vi tilbyder løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst for lærere m.fl. folkeskolen i kommunerne. Ansættelse sker efter principperne om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Lønintervallet for stillingen er 39.726 kr. – 47.314 kr. pr. måned uden pension ved fuldtidsansættelse (37 timer ugentligt).
Den endelige løn fastsættes efter forhandling mellem arbejdsgiver og den faglige organisation, der har forhandlingsretten på det relevante overenskomstområde. Lønnen afhænger blandt andet af din uddannelse, dokumenterede anciennitet og kvalifikationer.
Vi indhenter straffeattest.
Ballerup Kommune har indført røgfri arbejdstid Læs mere her
Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.
Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at møde dig.
Arbejdstid: Dag
Ansøg her

