Ny søgning
Region
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Lærer til Sinding Skoles specialtilbud

Vi søger en lærer til Sinding skoles specialtilbud, Kahytten, 0.-6.kl. 37 timer ugentligt, med tiltrædelse den 01. november 2026 eller snarest muligt. Kahytten har hjemme i skolens tidligere inspektørbolig. Sinding skole er en inkluderende og rummelig landsbyskole, beliggende 8 km nord for Herning.

Børnegruppen er kognitivt normalt begavede børn i alderen 6-13 år. Børnene har vidt forskellig baggrund og vidt forskellige udfordringer, men fælles for dem alle er, at de har udfordringer indenfor relationer og følelsesregulering. Der er således både børn med- og uden diagnose, eller med blandede diagnoser. Vores pædagogiske arbejde er blandt andet sammen med barnet og dets familie at skabe en ny positiv fortælling med nye mestringsstrategier, som kan danne rammen om en ny begyndelse på flere planer. Vi arbejder målrettet med at skabe en tryg hverdag med et godt børneliv, så børnene kan opleve livsglæde. Et af de vigtigste omdrejningspunkter er derfor gode oplevelser med følelsen af at lykkes i et fællesskab og have værdi, som den, man er. Vi er i vores arbejde med barnet fokuseret på muligheder, relationer og helheder.

Børnene undervises i fagene dansk, matematik, idræt/svømning, engelsk og i 6.klasse tysk. De øvrige fag ligger i modulet tværfag, hvor der i kortere eller længere perioder arbejdes med et emne, hvor fagene byder ind fra hver sin vinkel. I tværfag arbejdes der både praktisk, musisk og bogligt. Undervisningen i fagene tager udgangspunkt i det enkelte barns forudsætninger, både fagligt og personligt. Det er vigtigt at børnene oplever succes i skolen. Kahyttens børn er i dette skoleår i dele af skoledagen inddelt i to grupper med en lærer på hver gruppe.

Du skal i dette skoleår være klasserumsleder for 4 af drengene i tæt samarbejde med en pædagog og en ergoterapeut. I kommende skoleår kigges der igen ind i gruppesammensætningen. De to børnegrupper har mange fælles aktiviteter både på daglig basis og til arrangementer i løbet af året. Du skal derfor have lyst til et tæt samarbejde med teamets anden lærer.

Dine kvalifikationer
  • Du skal kunne mestre at skabe en god relation til det enkelte barn
  • Du skal have lyst til sammen med teamet at arbejde med at udvikle barnet gennem livgivende social- og relationelt samspil
  • Du skal være pædagogisk fagligt funderet og nysgerrig
  • Du skal være en dygtig klasserumsleder
  • Du skal være interesseret i at arbejde tværfagligt
  • Du skal mene, at forældrene er vigtige i vores arbejde
  • Du skal have lyst til at være en del af et spændende og tæt teamsamarbejde
  • Du skal være følelsesmæssig robust og omstillingsparat
  • Det vil være en fordel, hvis du kan undervise i læse-staveindlæring og evt. begynder-engelsk
  • Du skal være glad for udeliv
  • Du skal være glad for at være kropslig aktiv

Vi kan tilbyde
  • Et spændende arbejde hvor to dage aldrig er ens
  • Muligheden for at være en vigtig brik i et barns liv og fremtid
  • En arbejdsplads, hvor teamsamarbejde, tværfaglighed og nært samarbejde er en grundsten
  • En arbejdsplads med en medarbejderstab og en Fællesbestyrelse, der er kendetegnet ved stort engagement

Tiltrædelse:
1. december 2026 – eller snarest muligt.

Yderligere oplysninger
Vi vil meget gerne have dit besøg i Kahytten inden samtalerne. Så ring gerne og få en aftale med skoleleder Majbritt Larsen, telefon 30 24 41 63.

Ansøgning
Ansøgning, cv og eksamensbevis samt øvrige relevante bilag vedhæftes. Der er ansøgningsfrist onsdag den 21. oktober kl. 09.00.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 44.

Du ansættes i Herning kommune indtil videre med tjeneste ved Sinding Skole.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

I Herning Kommune lægger vi vægt på ligestilling og diversitet og opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst, herunder de fastsatte bestemmelser i forhold til lokal løndannelse. Vi følger principperne for løngennemsigtighed, og du kan finde oplysninger om lønniveauet i Herning Kommune via dette link: KRL. Vi behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med GDPR og modtager derfor kun ansøgninger gennem vores rekrutteringssystem. Klik på SØG STILLINGEN øverst for at søge denne stilling.

 





Ansøg her