Ny søgning
Region
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Annonce
To dansklærere til indskolingen på Buddinge Skole

To lærere i alle lektioner på 1.-3. årgang. To pædagogisk uddannede medarbejdere i alle lektioner i børnehaveklassen. Det bliver virkeligheden på Buddinge Skole.

Gladsaxe Kommune investerer markant i folkeskolen, og det betyder, at vi styrker hverdagen for både børn og medarbejdere. Vi tror på, at stærke fællesskaber, tæt samarbejde og flere professionelle omkring børnene skaber de bedste muligheder for læring, trivsel og udvikling.
Nu søger vi to relationsstærke og fagligt engagerede dansklærere til vores indskoling.

Brænder du for at udvikle børns sprog, læselyst og tro på egne evner? Trives du i et arbejdsmiljø, hvor man spiller hinanden gode, deler viden og udvikler praksis i fællesskab? Så er Buddinge Skole måske dit næste arbejdssted.

Stilling 1: Dansklærer til 1. årgang
Du bliver en central del af vores 1. årgangsteam, hvor vi sammen skaber en tryg, motiverende og lærerig skolestart.

På 1. årgang arbejder vi temabaseret og tæt sammen om planlægning, undervisning og evaluering. Vi tror på, at de bedste løsninger opstår i fællesskab.

Vores arbejde er kendetegnet ved
  • fokus på motivation og nysgerrighed
  • høj grad af elevinddragelse
  • stærke og inkluderende fællesskaber
  • tydelig faglig progression for alle elever

Vi ønsker at skabe et læringsmiljø, hvor eleverne udvikler læselyst, sproglig nysgerrighed og mod på læring.

Stilling 2: Dansklærer til børnehaveklasse og kommende 1. årgang
Vi søger en lærer, som vil være med til at skabe en god start på skolelivet og understøtte børnenes nysgerrighed på læring og fællesskab.

I børnehaveklassen arbejder vi temabaseret med fokus på legende læring, deltagelsesmuligheder og børnenes naturlige lyst til at undersøge verden. Du skal være optaget af børns sproglige udvikling og have blik for sammenhængen mellem børnehaveklasse og skolens næste skridt.

Stillingen indebærer, at du følger eleverne videre i 1. klasse næste skoleår. Du får derfor en vigtig rolle i at skabe kontinuitet, genkendelighed og stærke overgange for børnene.

Om Buddinge Skole
Hos os bliver du en del af en skole med høje ambitioner, stærk faglighed og en samarbejdskultur, hvor vi hjælper hinanden med at lykkes.
Vi prioriterer feedback og professionel sparring, fordi vi tror på, at vi udvikler den bedste skole sammen.

Du bliver en del af en arbejdsplads med et levende PLC, et unikt Harry Potter-bibliotek og et Maker Space med blandt andet 3D-printere, robotter og podcastudstyr. Vi har desuden nyrenoverede faglokaler og fleksible læringsmiljøer, der understøtter varieret undervisning.

Vores ambition er klar: Alle børn skal blive så dygtige, som de kan. Derfor arbejder vi målrettet med både faglig udvikling, kreativitet, samarbejdsevner og deltagelsesmuligheder.

Hverdagen hos os
Vi arbejder i årgangsteams med blik for både trivsel, læring og barnets samlede skoledag.
Samtidig står du ikke alene. Rundt om undervisningen har vi stærke støttestrukturer med blandt andet trivsels- og familievejleder, indsatstimer samt fire fuldtidsansatte co-teachere, som er tæt knyttet til teamsamarbejdet.

Vi leder efter lærere, der
  • brænder for udviklingen af børns sprog, læsning og skrivning
  • er tydelige i klasseledelse og stærke i relationsarbejdet
  • ser muligheder frem for begrænsninger
  • er nysgerrige på egen og fælles praksis
  • trives i et tæt og forpligtende teamsamarbejde
  • bidrager til en hverdag præget af humor, omsorg og fagligt engagement

Fakta
Buddinge Skole er en 3-sporet skole med ca. 660 elever og omkring 100 ansatte. Skolen ligger centralt i Gladsaxe med gode muligheder for at bruge nærmiljøet aktivt i undervisningen.

Ansættelse
Stillingerne er på 37 timer med ansættelse pr. 1. november eller snarest derefter.

Vi inviterer meget gerne til en uforpligtende snak og en rundvisning på skolen.
Kontakt faglige ledere Anne (telefon 51 48 67 72) eller Jesper (telefon 23 26 76 73).

Ansøgningsfrist
9. oktober 2026.
Vi afholder løbende samtaler og indkalder kvalificerede kandidater, efterhånden som ansøgningerne modtages. Er du interesseret, anbefaler vi derfor, at du sender din ansøgning hurtigst muligt.

I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.

Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 





Ansøg her



Annonce