Ny søgning
Region
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Annonce
Lærer med dansk og H/D til mellemtrinnet

Rosenvangskolen søger en lærer og kollega med linjefaget dansk og H/D til mellemtrinnet til orlovsstilling gældende fra 15/10 – 17/11

Er du i venteposition til en anden stilling, studerer eller savner du at undervise, så har du muligheden nu.

Da en af vores dygtige lærere skal på barsel, tilbyder Rosenvangskolen en fuldtidsstilling fra 15/10 til 17/11 - 2026
Vi søger en lærer, der vil varetage opgaven som faglærer og kontaktlærer i vores almenklasser på 4. årgang. Du vil blive en del af et dygtigt og engageret team, og du vil nyde godt af et tæt samarbejde med teamets øvrige lærere samt en undervisningsassistent. Udover faget dansk skal du meget gerne kunne varetage H/D i enkelte klasser samt tysk. Vi er dog åbne for andre løsninger ift.at varetage fagene.

Skulle du være et godt match med os, kan du evt indgå i vores stærke vikarkorps efterfølgende, hvor vi regner med der vil være flere der kan indgå i andre orlovsperioder.

Derfor skal du vælge os:
Rosenvangskolen er en dejlig skole i det bynære Kongsvang, Viby. Vi er særligt kendetegnet ved at være en skole med stærke fællesskaber, kollegialt samarbejde, høj faglighed samt gode traditioner, værdier og visioner samt stor opbakning fra forældrene. Vi ser børn i øjen- og hjertehøjde og insisterer på det gode børneliv, den positive læringskultur og det gode arbejdsmiljø.

Vi er en skole, der vægter fællesskab og samarbejde højt i alle sammenhænge. Vi har en grundlæggende antagelse om, at relationen mellem mennesker er afgørende i alle forhold på skolen. Vi tilbyder gode fleksible arbejdsforhold og vi forventer, at alle forpligter sig på at gøre hinanden gode i det professionelle samarbejde.

Vi tilbyder:

  • en folkeskole i rivende udvikling med cirka 650 elever fordelt på to til tre spor
  • primær undervisning på i en velfungerende udskoling.
  • et spændende job på en dynamisk og velfungerende skole
  • en skole som vægter teamsamarbejdet samt fællesskab og udvikling højt
  • kompetente og udviklingsorienterede kolleger
  • Høj trivsel blandt elever og personale
  • en positiv og engageret forældregruppe
  • et dejligt sted at være voksen og barn

Din profil:
Vi søger en medarbejder, der

  • er relationskompetent men også rammesættende i klasserummet og vil udvikle vores skoles børn gennem en nysgerrig tilgang til læring og dannelse
  • har lyst til at indgå i et tæt og forpligtende samarbejde med kolleger og forældre. Du møder børn, forældre og kolleger med omsorg, respekt, forventninger og ambitioner - og tager din del af ansvaret for den fælles opgave i teamet og på skolen
  • ser barnets styrkesider - også hos de børn, som skal hjælpes til at se deres potentialer
  • har et stort fagligt engagement og et højt ambitionsniveau på dine egne- og børnenes vegne
  • er fleksibel og har godt humør samt gode samarbejdsevner
  • kan reflektere over egen praksis og ønsker at skabe de bedste udviklingsmuligheder for både sig selv og sine kollegaer - gerne gennem fælles praksis med børnene
  • uddannet lærer eller anden relevant uddannelse.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen

Ugentligt timetal: Fuld tid

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.


Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Mads Thomsen, mail masct@aarhus.dk på telefon 29204175













Arbejdstid: Dag



Ansøg her



Annonce