Vil du være en del af en skolen, som dagligt gør en forskel for børn med ordblindhed og andre diagnoser?
Vi søger en lærer, der gerne vil arbejde med ordblinde elever, som også har andre diagnoser. Ordblindeinstituttets kerneopgave er at skabe et meningsfuldt og trygt skoleliv for vores elever. Et skoleliv, hvor alle er en del af et fællesskab, der skaber de bedste betingelser for faglig læring og social- og personlig udvikling.
Vi møder vores elever i den anerkendende pædagogik og har stor fokus på relations arbejdet, da vi tror på, at læring opstår i den gode relation. Vi arbejder med fast struktur og lægger vægt på forudsigelige rammer, hvor eleverne kan udvikle sig i deres eget tempo og med respekt for deres individuelle behov.
Elevernes dagligdag er tilrettelagt i tæt teamsamarbejde og vores tilgang til undervisningen er præget af høj grad af struktur, hvor tryghed er nøglen til trivsel og læring.
Som medarbejder hos os indgår man i et tæt teamsamarbejde med løbende supervision, da vi er en arbejdsplads der har fokus på medarbejdertrivsel, godt arbejdsmiljø og udvikling af kompetencer hos medarbejderne.
Hvis du kan se dig selv i den opgave, så send os en ansøgning.
Dine vigtigste opgaver
Din primære opgave bliver at undervise vores elever i dansk og andre fag måske både på mellemtrinnet og i udskolingen. Derudover skal du være indstillet på en klasselæreropgave, som du deler med en kollega.
Dine kompetencer
Linjefag eller lignende kompetencer i dansk og samfundsfag
Gerne linjefag eller lignende kompetencer i madkundskab, engelsk, matematik eller tysk
Lyst til at undervise i andre af folkeskolens fag
Har interesse eller erfaring inden for specialområdet
Har erfaring indenfor ordblindeundervisning
Bidrage positivt til et godt fællesskab
Har tålmodighed og en god portion humor
Har mod på fortsat at udvikle dig inden for specialområdet.
Det får du hos os
Dejlige børn og unge med en aktiv og interesseret forældrekreds
En spændende og udviklingsorienteret arbejdsplads med engagerede og ansvarlige medarbejdere
Et godt arbejdsmiljø med en høj social kapital
Velfungerende mødestruktur og teamsamarbejde
Tæt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere, hvor afstanden til beslutningerne er kort.
Hvem er vi
Ordblindeinstituttet er en specialskole, der er takstfinansieret. Vores elever skal visiteres til os. Vores elever er kognitivt inde for normalområdet og målet er, at de skal gå ud fra Ordblindeinstituttet med en fuld FP9, hvis det er muligt.
Vores målgruppe er de elever, der ikke trives i folkeskolen, og som har brug for et mindre miljø med flere ressourcer. Vi har pt. 61 elever i aldersgruppen 4. - 9. klasse.
Vi prioriterer et tæt samarbejde i personalegruppen, der består af lærere, ressourcepædagoger, logopæd, PPR-psykolog samt ledelsen.
Vi underviser i alle folkeskolens fag, og brug af it-hjælpemidler er en naturlig del af vores undervisning i alle fag. Derudover er vi kompetence center for supplerende undervisning, kurser inden for ordblindhed og supervision af andre fagprofessionelle omkring ordblindhed.
Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte skoleleder Lars Vengfelt på telefon 2371 3672.
Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk.
Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. november 2026 eller før.
Vi forventer at holde samtaler løbende, og vi ringer til dem, som vi gerne vil se til en personlig samtale.
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer og er en fast stilling.
Ansøgningsfrist: den 24. september 2026.
Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge overenskomst for lærere m.fl. i folkeskolen og ved specialundervisning for voksne i kommuner og efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Løninterval for stillingen er 40.842 kr. – 47.235 kr. pr. måned (37 timer)
Lønnen afhænger af en forhandling mellem lederen og den faglige organisation, der har forhandlingsretten for den gældende overenskomst.
Lønsammensætningen afhænger af din uddannelse, dokumenteret anciennitet og kvalifikationer.Vi indhenter straffe- og børneattester.
Ballerup Kommune har røgfri arbejdstid. Læs mere her.
Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.
Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at møde dig.
Arbejdstid: Dag
Ansøg her
