Ny søgning
Region
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Annonce
Lærer til Voel Skole - barselsvikariat

Voel Skole søger pr. 13. november 2026 en lærer til et barselsvikariat på fuld tid. Vikariatet forventes af løbe til sommerferien 2027. 

Stillingen er på mellemtrinnet som delt klasselærer i 4. klasse og indebærer undervisning i dansk, engelsk, idræt, madkundskab og to-lærertimer.

 
Voel Skole

Voel Skole er en fantastisk landsbyskole med 170 vidunderlige børn fra børnehaveklasse til 6. klasse. Voel Skole er et godt sted at være barn. Her går trivsel og faglig udvikling hånd i hånd. 

For os er det essentielt, at alle børn oplever at være en del af Voel Skoles fællesskab. 

Vi har blandt andet daglige morgensamlinger med sang og fortælling, fælles emne- og projektuger, venskabsklasser, legepatrulje, fællessamlinger for hele skolen samt forskellige former for parallelagt og/eller aldersintegreret undervisning og aktiviteter på tværs af årgange og klasser.

 
Om jobbet

Vi forventer naturligvis, at du er fagligt dygtig og engageret, og at du er vild med at undervise børn. På Voel Skole er vi sammen om at lave skole, og du skal være klar på, at en del af din undervisning planlægges og gennemføres i samarbejde med kollegaer. Teamsamarbejdet prioriteres højt, og du vil være en vigtig del af det.

På Voel Skole arbejder vi med forskellige mellemformer, og vi har også enkelte børn, som er visiteret til lokal specialklasse. Begge dele foregår i tilknytning til årgangens almenklasse. Her arbejder vi målrettet og struktureret med særlige indsatser og mellemformer og er faktisk ret gode til at lave god skole for alle børn i byen – det skal du have lyst til at være en del af.

Du vil møde en forældregruppe, som bakker op om skolens aktiviteter. Vi har desuden en rigtig god dialog med skolebestyrelse og forældre om, at folkeskolens fællesskab både er en gave og en opgave, og at når ens barn bidrager til fællesskabet, så lærer alle noget meget vigtigt.

Du bliver kollega med 19 imødekommende og ambitiøse lærere, pædagoger og medhjælpere, som alle glæder sig til at tage godt imod dig.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Yderligere information:
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte skoleleder Henrik Nilsson Ravn på tlf. 23 42 63 13 eller pædagogisk leder Anette Askov på tlf. 20 88 53 50.

Du kan desuden læse om skolens værdigrundlag m.m. på hjemmesiden: www.voel-skole.aula.dk.

Ansøgningsfrist søndag den 27. september 2026. Vi afholder ansættelsessamtaler tirsdag den 29. september 2026.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Vi indhenter offentlig straffeattest på den person, vi ønsker at ansætte.



Arbejdstid: Dag



Ansøg her



Annonce