Og har du hjerte for unge mennesker og lyst til at bruge dine relationskompetencer hver dag i tæt samarbejde med dine kollegaer?
Vi søger en lærer til vores Ungdomsklasse på Holbæk 10. klassecenter, der har lyst til at undervise unge mellem 14 og 17 år med indlæringsvanskeligheder. Unge, der har brug for tydelige, nærværende voksne, som tror på dem, ser deres potentialer og hjælper dem med at finde vejen videre.
Hos os går faglighed og relationer hånd i hånd. Vi vil selvfølgelig gerne undervise og dygtiggøre vores elever i dansk, engelsk og matematik – men vi vil mindst lige så gerne give dem mod på at lære, tro på egne evner og få oplevelsen af at høre til.
Hvem er du?
Du er uddannet lærer og kan undervise i enten dansk, engelsk eller matematik. Måske kan du også undervise i idræt eller et andet valgfag.
Vi forestiller os, at du:
- har erfaring med – eller stor lyst til – at arbejde med unge med generelle og specifikke indlæringsvanskeligheder
- er nysgerrig på den enkelte elev og optaget af, hvad der skal til for, at netop han eller hun lykkes
- har stærke relationskompetencer og lyst til at være kontaktlærer
- kan skabe struktur, tryghed og motivation – også når skoledagen bliver udfordrende
- har lyst til et tæt samarbejde med både forældre og kolleger
- trives med at tænke sammen med andre og udvikle undervisningen i fællesskab
Du står altid sammen med andre
Du bliver en del af et stærkt fællesskab med 9 andre lærere.
Vi er ofte 2 lærere i klasselokalet samtidig, og vi planlægger undervisningen sammen.
Du får et tæt samarbejde med PPR og uddannelsesvejledere, og vi prioriterer supervision og faglig sparring.
Hvad får du?
Du får mulighed for at arbejde med nogle helt særlige unge mennesker. Unge, der kommer med forskellige historier, styrker og udfordringer – men som alle har noget på hjerte og et ønske om at lære, udvikle sig og være en del af et fællesskab.
Du får kolleger, der hjælper hinanden, udfordrer hinanden fagligt og har det sjovt sammen.
Og du får muligheden for hver dag at gå hjem med følelsen af: "I dag gjorde jeg en forskel."
Kom og få en rundvisning
Vi ser meget gerne, at du kontakter skoleleder Ulla Sognstrup Larsen på tlf. 72 36 32 51 eller koordinator i Ungdomsklassen Tobias Uttenthal på tlf. 72 36 41 62 for en rundvisning på skolen.
Holbæk 10. Klassecenter – ét center, mange muligheder
Holbæk 10. Klassecenter rummer forskellige skoletilbud for unge på 8.-10. klassetrin og har omkring 200 elever.
Vi tilbyder, foruden Ungdomsklassen for unge med generelle indlæringsvanskeligheder, 10 PLUS for unge, der ikke trives i folkeskolens almindelige rammer, UM10 for nyankomne unge samt et alment 10. klassetilbud.
Fælles for alle vores tilbud er ønsket om at skabe trygge fællesskaber, udvikling og mulighed for, at den enkelte unge kan lykkes.
Du kan også besøge vores hjemmeside: Forside | Holbæk 10. klassecenter
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen er fuldtid.
Løn efter gældende overenskomst.
Ved ansættelse indhentes referencer fra enten tidligere eller nuværende arbejdssteder.
Der indhentes børneattest ved ansættelse.
Start: 1. oktober 2026
Ansøgningsfrist:
Søndag d. 20. september 2026.
Samtaler afholdes tirsdag d. 22. september fra kl. 15.
Vi er 4.800 engagerede kollegaer, der hver dag arbejder for at skabe god service og velfærd for vores ca. 75.000 borgere i Holbæk Kommune. Sammen bringer vi vores forskellige fagligheder i spil og skaber løsninger, der gør en reel forskel.
Vi lægger stor vægt på et godt arbejdsmiljø og på at udvikle vores medarbejdere - både fagligt og personligt.
I Holbæk Kommune arbejder vi aktivt for mangfoldige arbejdspladser, hvor der er plads til forskellighed. Alle kvalificerede ansøgere opfordres derfor til at søge stillingen - uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.
Holbæk Kommunes personalepolitik sætter rammen for vores værdier og måden, vi møder hinanden og borgerne på.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.
Ansøg her


