Musik- og dansklærer til indskoling
Engesvang Skole (genopslag)
Alternativt opslag (stilling B og stilling C):
- Dansklærer til indskoling med andre fag (fast stilling)
- Musiklærer på delt tid (midlertidig stilling)
Stilling A:
Engesvang Skole genopslår en fast stilling med tiltrædelse senest d. 1. november 2026.
Har du lyst til at arbejde på en skole med et tæt kollegialt samarbejde, med høj trivsel hos både medarbejdere og elever, med et spritnyt musiklokale på vej og hvor faglighed er en naturlig del af vores hverdag?
Vi søger en lærer, der kan dække:
- Musik på 2. og 3. årgang
- Dansk med kontaktlærerfunktion på 3. årgang
- Dansk støtte på 2. årgang (4 lektioner)
- Støtte på elev i mellemtrinnet (6 lektioner om ugen)
Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid. Ønskes en lavere beskæftigelsesgrad på 80 % vil støtteopgaven på mellemtrinnet kunne undlades.
Vi søger en musiklærer med solide musikalske kompetencer, og som brænder for faget og er klar til at indgå i videreudvikling af musikfaget på skolen i samarbejde med fagudvalget i musik. I opgaven ligger også at spille til indskolingens fællessamlinger en gang om ugen.
Desuden ønsker vi en lærer, der har linjefagskompetence i dansk og ser sig selv som indskolingslærer på både kort og længere sigt.
Desuden ønsker vi, at du er:
- en engageret og energisk lærer, som har lyst til at indgå i et tæt teamsamarbejde omkring elever, undervisning og skolens hverdagsliv.
- klar til at sætte retning for børnene, og at du er tydelig og rammesættende. Du har fokus på vigtigheden af klasserumsledelse og relationsarbejde, og du skal kunne kommunikere tydeligt med børn og forældre om skolens hverdag.
Vi kan tilbyde en skole:
- der har et formaliseret teamsamarbejde under overskrifterne Professionelt Lærende Fællesskaber.
- med en systematisk tilgang til arbejdet med trivsel og adfærd rundet af næsten 20 års erfaring som PALS skole. Det vil derfor være en forudsætning for ansættelse, at man har kendskab til og/eller er positiv indstillet overfor at skulle arbejde med PALS.
- der står midt i et større byggeri, således at vi om et lille års tid står med endnu bedre fysiske rammer end nu, herunder med et helt nyt musiklokale.
Vi er en skole med 330 elever, 29 lærere samt 7 pædagoger.
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Stilling A er et genopslag. Skolen er derfor opmærksom på, at en alternativ model skal kunne komme i spil, hvis ikke den rette ansøger til den oprindelige stilling A kan findes. Vi opslår derfor to alternative stillinger i samme stillingsopslag (stilling B og stilling C). Søges én af disse stillinger, skal det tydeligt fremgå i ansøgningens første del.
Stilling B: Vi søger en lærer med linjefagskompetence i dansk (indskoling). Stillingen er en fast stilling og forudsætter, at stilling A ikke besættes. Flere af følgende fag skal tillige kunne dækkes her og nu eller senest fra kommende skoleår:
- Støtteopgaver på enkeltelever i normalklasse
- Tilknytning til baseklasse
- Natur/teknologi
- Teknologiforståelse
- Tysk
- Idræt
Stilling C: Vi søger en musiklærer. Stillingen er som udgangspunkt tidsbegrænset frem til sommerferien 2027 og vil være med en beskæftigelsesgrad på 6-12 timer/ugentligt afhængig af kompetencer. Stillingen er, som stilling B under forudsætning af, at stilling A ikke besættes. Den indeholder:
- Musik på 2. og 3. årgang (6 lektioner)
- Eventuelt andre opgaver, vikarlektioner eller støtteopgaver (op til 6 lektioner)
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Engesvang ligger tæt på Silkeborg og med gode trafikforbindelser til både Århus og Herning. Vi ligger i en skøn natur med Bøllingsø som nærmeste nabo.
Øvrige oplysninger om skolen kan du hente på skolens hjemmeside, www.engesvangskole.aula.dk. Vi svarer gerne på spørgsmål ang. Stillingen (de forskellige stillingsmuligheder) telefonisk, og vi tager ligeledes gerne mod besøg efter aftale.
Yderlige oplysninger fås hos:
Skoleleder Claus Bredahl Sørensen, 99 60 50 01 / clsor@ikast-brande.dk eller
Indskolingsleder Annette Uldum, 20 53 24 89 / anuld@ikast-brande.dk
Ansøgningsfrist er onsdag d. 23.09.26 kl. 12.00.
Ansøgningen med relevante bilag sendes direkte i Emply.
Ansættelsessamtaler finder sted mandag d. 28.09.26 fra kl. 16.30.
I forbindelse med ansættelse indhentes børneattest på ansøgeren.
Arbejdstid: Dag
Ansøg her

