Ny søgning
Region
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Annonce
Kan du skabe læringsglæde med matematik, musik og kreative hænder?

Så har vi måske jobbet til dig!

Vi leder efter en ny lærerkollega, der kan byde ind med matematik, musik og håndværk/design – og gerne også natur og teknologi. Du behøver ikke kunne det hele eller have linjefag i alle fagene. Måske har du linjefag i nogle, erfaring med andre eller bare en stor lyst til at kaste dig over dem.

Det vigtigste er, at du brænder for indskolingen, for undervisningen og for at skabe læringsglæde hos børnene.

Vigtigt er det, at du…

  • Er tydelig og nærværende i din klasseledelse og skaber trygge rammer for alle børn.
  • Brænder for arbejdet med de yngste elever og kan skabe glæde ved at gå i skole.
  • Kan gøre matematik levende, konkret og sjovt.
  • Har lyst til at bruge musik, kreativitet og praktisk arbejde i undervisningen.
  • Ser trivsel, relationer og faglig udvikling som tæt forbundne.
  • Er en positiv holdspiller, der bidrager med idéer, godt humør og lyst til samarbejde.
  • Er nysgerrig på barnet bag adfærden og forsøger at forstå barnets perspektiv.

Hos os får du…

På Ejstrupholm Skole arbejder vi med en mentaliserende tilgang og forsøger altid at forstå barnet bag adfærden. Vi lægger vægt på stærke relationer, rummelighed og et fælles ansvar for, at alle elever oplever sig som en del af fællesskabet.

Du bliver en del af en hyggelig lille et-spors landsbyskole med 235 elever beliggende i skønne omgivelser, som giver gode muligheder for at inddrage naturen og lokalmiljøet i skoledagen. Vi er en skole i udvikling med en god blanding af nye og rutinerede medarbejdere, der sammen arbejder for en positiv og professionel kultur med fokus på faglig udvikling og stærke fællesskaber.

Skal du med på holdet?

Hvis du kan se dig selv på en skole, hvor relationer, faglighed, kreativitet og godt humør går hånd i hånd, vil vi meget gerne høre fra dig.
 
Ansøgningsfrist: 24. september 2026 kl. 12.00

  • Samtaler: 28. september 2026 fra kl. 16.00
  • Løn og ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst.

Vil du vide mere?

Hjemmeside: www.ejstrupholmskole.dk

Kontakt:

Karl Plougstrup, skoleleder, tlf. 40 32 96 77

Line Dupont Lomholt, viceskoleleder, tlf. 23 84 74 73

 



Arbejdstid: Dag



Ansøg her



Annonce