Ny søgning
Region
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Annonce
Vi søger en matematiklærer, der ved, at relationen gør forskellen

På Søhøj tror vi på, at stærk faglighed og stærke relationer hænger uløseligt sammen. Elever lærer bedst, når de møder voksne, der kan deres fag, har høje forventninger til dem og oprigtigt vil dem.

Derfor søger vi en ny kollega til matematikundervisningen i udskolingen på Ølstykke Skole, afd. Søhøj, pr. 1. oktober eller snarest herefter.

Vi søger først og fremmest en stærk matematikprofil, der har lyst til at skabe undervisning, hvor eleverne bliver udfordret, oplever mestring og får mulighed for at lykkes. Hvilke andre fag du kommer med, er mindre afgørende. Vi vil hellere tage udgangspunkt i den rette person og sammensætte stillingen derfra.

Derfor skal du vælge Søhøj
På Søhøj arbejder vi for at skabe en skole, hvor eleverne får mod på livet og lyst til at lære mere.

Vi møder vores elever med høje forventninger, tydelige rammer og stærke relationer. Vi tror på, at børn og unge gør det, der giver mening for dem, og derfor er vi optagede af at skabe deltagelsesmuligheder, hvor alle elever får mulighed for at lykkes – både fagligt og socialt.

For os er relationer ikke noget, der kommer ved siden af undervisningen. Relationen er en forudsætning for, at vi kan lykkes med den faglige opgave.

Men en god skole handler ikke kun om eleverne.

Vi vil også være en arbejdsplads, hvor medarbejderne har lyst til at være. Hvor man ikke står alene med sin undervisning eller de udfordringer, der følger med, og hvor vi bruger hinanden til at blive bedre.

Du bliver en del af et tæt årgangsteam, hvor vi planlægger, sparrer og løfter opgaven sammen. Vi har mange to-lærertimer i undervisningen og arbejder målrettet med blandt andet holddeling og co-teaching, så den ekstra voksen ikke bare bliver et ekstra sæt hænder, men en reel del af undervisningen.

Hvem er du?
Måske har du mange års erfaring. Måske er du lige blevet færdiguddannet. Eller måske er du stadig i gang med læreruddannelsen og har plads i kalenderen til at få mere undervisningserfaring ved siden af studiet.

Vi er åbne for forskellige veje ind i stillingen 

Vi forestiller os, at du:

  • har undervisningskompetence i matematik eller er godt på vej til at få den
  • har høje ambitioner på elevernes vegne
  • er optaget af både faglighed og stærke relationer
  • trives i et tæt og forpligtende teamsamarbejde
  • er nysgerrig på din egen og andres praksis
  • har lyst til at bidrage til og udvikle dig i et professionelt fællesskab.

Du behøver ikke kunne det hele fra første dag. Til gengæld forventer vi, at du har lyst til at udvikle dig, bidrage til fællesskabet og tage ansvar for både undervisningen og de unge mennesker, du møder.

Hvem er vi?
Ølstykke Skole består af to afdelinger: Maglehøj med ca. 480 elever og Søhøj med ca. 530 elever.

På Søhøj bliver du en del af en udskoling med engagerede medarbejdere, høj faglighed og plads til både udvikling og humor i hverdagen. Vi tror på, at de bedste løsninger skabes sammen, og at et stærkt professionelt fællesskab også gør det sjovere at gå på arbejde.

Tid til at forberede din undervisning
I Egedal Kommune har vi en lokalaftale, der sikrer tid til individuel forberedelse. Forberedelsestiden ligger inden for normal arbejdstid, og den individuelle forberedelse kan henlægges til andre steder end skolen.

Har vi vakt din nysgerrighed?
Så behøver du ikke starte med en ansøgning.

Ring til afdelingsleder Jon Melby Andersen på 7259 8527 for en uforpligtende snak om stillingen. Du er også meget velkommen til at komme forbi Søhøj til en kop kaffe, se skolen og høre mere om udskolingen, inden du beslutter dig for, om du vil søge.

Du kan også læse mere om Søhøj og Ølstykke Skole på: https://oelstykke-skole.aula.dk

Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Der indhentes børne- og straffeattest ved ansættelsen.

Har du lyst til at blive en del af Søhøj? Så glæder vi os til at høre fra dig.
Ansøgningsfrist: 23. september 2026

Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi finder den rette.



Arbejdstid: Dag



Ansøg her



Annonce