Ny søgning
Region
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Annonce
Mårslet Skole søger barselsvikarer til mellemtrinnet

Om jobbet:

Mårslet Skole søger en barselsvikar på fuld tid for en af vores mandlige kollegaer på mellemtrinnet.

Stillingen er fra 19. oktober til minimum 18. december
Du vil blive en del af vores 4. årgangsteam, hvor 6 lærere og 1 pædagog arbejder tæt sammen om den samlede undervisning af årgangen. Du vil få en klasselærerfunktion i én af 4. klasserne og vil være særligt ansvarlig for undervisningen i fagene engelsk, historie og idræt. Derudover vil du have resursetimer med blandt andet co-teaching.
Al undervisning planlægges og gennemføres i tæt samarbejde i årgangsteamet, og størstedelen af undervisningen foregår tværfagligt og projektbaseret med udgangspunkt i temaer.

Din profil:

  • Du er uddannet lærer og brænder for at undervise på mellemtrinnet
  • Du er fagligt velfunderet og har linjefagskompetence eller lignende i engelsk, idræt og historie
  • Du er god til at skabe og indgå i positive relationer med børn og voksne
  • Dit læringssyn hviler på, at børn lærer og udvikler sig bedst i fællesskaber
  • Du er en dygtig klasserumsleder og ser mening i at anvende specialpædagogiske metoder i almen- undervisningen
  • Du sætter pris på samarbejde og at udvikle din praksis i fællesskab
  • Du tager ansvar, har overblik og er omstillingsparat
  • Du har en anerkendende tilgang til børn, kolleger og forældre
  • Du er nærværende, nysgerrig og løsningsorienteret
  • Du er ansvarsfuld, stabil og har et godt humør

Derfor skal du vælge os:

Vi er en arbejdsplads med kerneopgaven i centrum, og som er kendetegnet ved høj faglighed, trivsel og engagement og hvor vi værner om et dialog- og tillidsbaseret samarbejde.
Du vil blive en del af et erfarent personale med stor imødekommenhed over for nye kollegaer og som med garanti vil være behjælpelige med at gøre dig til en del af Mårslet Skole.
Vores skole er er kendetegnet ved børn og unge, der trives og gerne vil lære og af forældre, der bakker op om skolen. Vi er en udviklingsorienteret skole.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen

Ugentligt timetal: [job.arbejdstid]

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Hvis du vil vide mere:

Hvis du vil vide mere om stillingen og skolen, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Jakob Overgaard (4185 4101) eller skoleleder, Inge Pedersen (24 94 61 30) eller på skolens tlf. (87 13 96 40).

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfrist: [job.deadline]

Vi holder ansættelsessamtaler torsdag d. 24. september.

Om os

Mårslet Skole tæller ca. 875 elever fra 0. – 9. klasse og med 4 specialklasser.
Vi har et godt samarbejde med dagtilbud, klub, foreningsliv og lokalområde, og har et stort antal frivillige tilknyttet skolen.

Vi har siden 2021 arbejdet med Skole for Alle som er fundamentet for vores nuværende indsatser med Bredere Børnefællesskaber. Vi har særligt arbejdet med udvikling af klasserumsledelse og samarbejde i klasserne med særligt fokus på co-teaching og stationsundervisning i særdeleshed.

Skolen er organiseret i 4 afdelinger: Indskoling, mellemtrin, udskoling og en specialkasserække.
Lærerne er specialiserede i tre områder: Indskoling-mellemtrin (0. – 5. kl.), mellemtrin-udskoling fra (5. – 9. kl.) og specialklasser.

Du kan læse mere om Mårslet Skole på skolens hjemmeside www.maarslet-skole.dk






Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!









Arbejdstid: Dag



Ansøg her



Annonce