Vil du bringe din faglighed og relationelle kompetencer i spil som børnehaveklasseleder? Og vil du arbejde med projektbaseret læring og har lyst til at udvikle skolen sammen med os og vores elever?
Du bliver børnehaveklasseleder i 0. klasse, hvor opgaven er at skabe læring, trivsel og fællesskaber for vores nye elever. Du bliver en del af et stærkt børnehaveklasselederteam, der arbejder tæt sammen med pædagoger, lærere og forældre og er med til at skabe en god start for alle børn.
Vi arbejder tæt sammen om hverdagen
Du arbejder i årgangsteams og bliver en del af et team bestående af børnehaveklasseledere, årgangspædagoger og sprogpædagoger. Teamet planlægger, udvikler og følger op sammen. Samarbejde og sparring med kolleger og ledelse er en naturlig del af hverdagen.
Vi har fokus på, at du ikke står alene, men bliver en del af fællesskabet fra start. Du får en mentor blandt dine kolleger, du får ledelse tæt på i hverdagen, og i den første tid har du jævnligt samtaler med din leder, så du kommer godt ind i arbejdet.
Indskolingen og Læringshuset
Vi arbejder med projektbaseret læring og har fokus på både trivsel, fællesskab og faglig udvikling fra skolestart. Vi har en tydelig struktur i hverdagen, hvor relationer, klasseledelse og et trygt læringsmiljø er i centrum.
Læringshusets fysiske rammer understøtter moderne læringsformer, og der er samtidig stor frihed til at tænke nyt og udvikle undervisningen i fællesskab. Vores læringsmiljøer er indrettet til at give eleverne gode muligheder for undersøgende og kreativt arbejde.
Vi søger en kollega, som:
- Har lyst til at arbejde med en motiverende, legende, projektbaseret tilgang til undervisning
- Har lyst til at arbejde med en mangfoldig børnegruppe
Praktiske oplysninger
Stillingen er 37 timer om ugen. Ansættelse pr. 1. oktober 2026 eller hurtigst muligt derefter.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. I forbindelse med ansættelse indhentes børne- og straffeattester samt referencer fra tidligere ansættelser.
Ansøgningsfristen er fredag den 18. september 2026
Vi afholder samtaler løbende i uge 39.
Ansøgning, CV, uddannelsesbevis og anden relevant dokumentation sendes via kommunens rekrutteringssystem.
Hvis du ønsker at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte indskolingsleder Sanne Laier Magnussen på sannema@htk.dk eller sende en sms på 21454295.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Arbejdstid: Dag
Ansøg her

