Ny søgning
Region
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Annonce
Dygtig lærer til Skolen ved Dybbølsbro til vores 1. årgang

Har du lyst til at arbejde på en fantastisk skole med et stærkt DNA i spritnye bygninger midt i Kødbyen på Vesterbro?

Vi søger en uddannet lærer til vores 1. årgang med linjefag i enten dansk eller matematik - gerne kombineret med natur/teknologi og billedkunst.

Om os
Vores fantastiske skole midt i Kødbyen på Vesterbro er netop blevet udvidet fra to til tre spor. Fra dette skoleår er vi fuldt tresporede. Vores nye fysiske rammer giver os endnu bedre muligheder for at skabe den skole, som vi tænker er bedst. Vi håber, at du har lyst til at være med på den spændende rejse.

Skolen ved Dybbølsbro er kendetegnet ved meget engagerede medarbejdere, elever og forældre. Vi har fokus på, at børnene skal udvikle deres personlige, faglige og sociale potentiale optimalt – og at det sker på en kreativ, udfordrende og anerkendende måde.

Du bliver en del af en fleksibel organisering af undervisningen, hvor en stor del af undervisningen er tværfaglig.

Det velkendte skoleskema er afskaffet i indskolingen og sammen med dit årgangsteam tilrettelægger I undervisningen efter mål og indhold. I dit team arbejder I med holddeling på årgangen, og børnene møder hinanden på tværs af årgange i kortere afgrænsede projekter eller emner som læseløft, matematikløft og musical, som I planlægger sammen.

Vi tilbyder et tæt teamsamarbejde, hvor der er plads til dine idéer, engagerede kolleger med humor og et ledelsesteam, der prioriterer sparring og opbakning.

Vi har et tæt samarbejde mellem personalet i skole og fritidsordning omkring fælles værdier og mål. Hos os er åbenhed, trivsel og tryghed en forudsætning for læring og social udvikling hos den enkelte og i fællesskabet.

Indskolingen er udeskole. Det betyder, at vi udvider læringsrummet og tager undervisningen ud af skolens bygninger en hel dag om ugen. Vi ønsker, at børnene oplever, at læring ikke kun foregår bag et bord i et klasselokale. Læring foregår overalt – hele tiden og hele livet.

Skolen ved Dybbølsbro er desuden madskole, hvor alle skolens elever hver dag spiser mad på vores spiseterrasser, der er vores kantine.

Du kan læse mere om skolen og indskolingen samt selvfølgelig en masse om vores nye skolebygning i Kødbyen på vores hjemmeside Skolen ved Dybbølsbro, hvor du også finder vores værdigrundlag.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse.

Stillingen er fuldtidsstilling og ønskes besat pr. 1. oktober 2026.

Inden ansættelse indhenter vi referencer samt børne- og straffeattest.

Vil du vide mere?
Har du lyst til at høre mere om stillingen eller om vores skole, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder i indskolingen Louise Peitersen på 30 42 63 91.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest tirsdag den 25. august 2026
Vi holder ansættelsessamtaler i uge 35.



Arbejdstid: Dag



Ansøg her



Annonce