Ny søgning
Region
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Annonce
Lærer til 9. klasse på specialskolen Strandparkskolen

Brænder du for at skabe læring og udvikling for børn og unge med særlige behov? Vil du være med til at gøre en reel forskel i et specialpædagogisk miljø, hvor struktur, samarbejde og faglighed går hånd i hånd?

Vi søger en lærer til vores udskolingsklasse på Strandparkskolen.

Du vil blive en del af et engageret, tværfagligt team, hvor du sammen med kolleger arbejder målrettet med elever med vidtgående generelle indlæringsvanskeligheder og med autismediagnoser. Arbejdet indebærer at tilrettelægge og gennemføre undervisning, støtte elevernes udvikling og anvende alternative kommunikationsmetoder som TTT, PECS og PODD, talemaskiner og andre elektroniske og digitale hjælpemidler. Du har interesse for – og evt. erfaring med – strukturerede, metodiske tilgange som fx TEACCH.

Da der er tale om en lærerstilling i udskolingen, kan der komme ændringer i relation til fagfordelingen 2027/2028, hvilket man skal være indstillet på.

Strandparkskolen er p.t. genhuset på to matrikler, og stillingen er for nuværende på afdeling Torveporten.

Om os
Strandparkskolen er en kategori 4 specialskole med fokus på udvikling for vores 101 elever med vidtgående generelle indlæringsvanskeligheder. Vi tilbyder både undervisning og fritidstilbud, og klasserne består af 6-10 elever.

Vi søger en lærer, der

  • tager initiativ og trives i samarbejdet med kolleger

  • arbejder systematisk med strukturerede elev- og indsatsplaner

  • har fokus på elevernes faglige og sociale udvikling

  • kommunikerer tydeligt og har erfaring med og/eller interesse for alternativ kommunikation

  • bidrager til skolens fortsatte udvikling

Vi tilbyder

  • mulighed for at undervise en alsidig elevgruppe i alderen 6 til 17 år

  • et stærkt og samarbejdende team med stor faglighed

  • fokus på faglig sparring og løbende kompetenceudvikling

  • aktiv deltagelse i skolens udviklingsarbejde blandt andet gennem "Alle i Mål" og "Læring der ses"

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

Stillingen ønskes besat snarest muligt eller senest 1. oktober 2026.

Stillingen er fuld tid. Der er mulighed for ansættelse på nedsat tid, hvis det ønskes.

Ansættelsen indebærer tre måneders prøvetid, og der indhentes referencer samt børne- og straffeattest forud for ansættelse.

Mere information
For spørgsmål kontakt afdelingsleder Lone Nestel på 21 30 77 08 eller skoleleder Torben Bo Højman Jensen på 24 63 55 33 alle hverdage mellem 9.00-14.00.

Sammen med din ansøgning bedes du vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest torsdag den 20. august 2026
Der indkaldes til samtaler løbende.



Arbejdstid: Dag



Ansøg her



Annonce