Arbejdstid: 37 timer ugentligt (fast stilling)
Ansættelsestidspunkt: 1. august 2026
STU er en 3-årig ungdomsuddannelse for unge mellem 16-25 år, som ikke har mulighed for at gennemføre en traditionel ungdomsuddannelse med støtte. Gennem uddannelsen afdækker vi de unges potentialer og kompetencer. Sammen med den unge finder vi ud af, hvilke ønsker og muligheder den unge har for fremtidig beskæftigelse eller uddannelse.
I dagligdagen betyder det fx, at vi har to forskellige linjer – én med fokus på IT og teknik og én med fokus på idræt og udeliv. Vi har fagfaglig undervisning i fag som dansk og matematik – men også undervisning, der har fokus på almindelig daglig livsførelse, som når vi fx laver mad sammen. Der vil være enkelte dage i løbet af året med andre arbejdstider fx vores årlige gallafest, studietur til et sted i Danmark med to overnatninger osv.
STU’en er en del af CSV - Center for specialundervisning og rådgivning til unge og voksne – som organisatorisk er en del af Ungeområdet i Kolding Kommune. Vi har et solidt samarbejde på tværs af institutioner, virksomheder og sektorer i Kolding Kommune og sammen med en målrettet og kvalificeret undervisning på STU'en, opnår de unge en betydelig udvikling.
Vi søger en kollega med specialundervisningserfaring og som trives i vekselvirkningen mellem fagfaglig undervisning og den mere praktiskanlagte undervisning – som fx vores køkkenundervisning, krea eller idræt.
Vi har en lang tradition for at prioritere praktikindsatsen ved STU Kolding. Der er to praktikkoordinatorer tilknyttet, og eleverne er hen over de tre år ude i forskellige praktikker på almindelige arbejdspladser med det formål at udvikle deres færdigheder og få et realistisk billede af deres muligheder på arbejdsmarkedet. Vi har et tæt og tillidsfuldt samarbejde med Ungecenter Kolding, så erfaringerne fra praktikforløbene kan bruges i den eventuelt videre jobafklaring.
Som vores nye kollega er du relationel stærk og god til at skabe en tillidsfuld kontakt til de unge mennesker. Du ser hver enkelt elev og evner at møde dem, der hvor de er. Elevgruppen kan have forskellige udfordringer grundet opmærksomhedsforstyrrelser, autismespektrumforstyrrelser eller andet. Det er vores opgave at give dem de bedst mulige forudsætninger for et meningsfuldt voksenliv gennem vores undervisning og det relationelle arbejde.
Om dig
Du er uddannet lærer og har erfaring med målgruppen. Måske er det dig, der kan gøre træværkstedet til det rum eleverne flokkes om? Måske er det dig, der kan noget med musik, hvad enten det er med instrumenter eller via computeren. Eller måske andre områder du brænder for.
Som underviser har du desuden:
erfaring med målgruppen
gode samarbejdsevner
evnen til at motivere eleverne i en anerkendende tilgang
en stor og alsidig pædagogisk faglighed
gode skriftlige kompetencer
fokus på at sætte individuelle læringsmål med progression for øje
lysten og evnen til at være opsøgende på læringsmulighederne for de unge
Som person er du empatisk, imødekommende, stabil og troværdig. Du er god til at se elevernes individuelle behov. Du nyder respekt og har respekt for kolleger fra andre faggrupper. Du har desuden en naturlig evne til at danne relationer til de unge.
Om CSV
Det er en del af DNA’et ved CSV, at vi hele tiden søger at blive dygtigere – både hvad angår den enkelte og i fællesskab. Individuel kompetenceudvikling med kurser og efteruddannelse er noget, der prioriteres på arbejdspladsen.
Der er i løbet af året også fælles seancer, hvor vi bliver klogere sammen. Vi vægter det sociale højt og laver jævnligt ting sammen på tværs af de forskellige afdelinger. CSV har en personaleforening, som sørger for en bred vifte af aktiviteter, man kan deltage i, hvis man har lyst. Det er alt sammen med til at kitte os sammen og styrke arbejdsglæden i det daglige.
CSV hører under Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i Kolding Kommune.
Praktiske oplysninger
Løn efter gældende overenskomst
Vedhæft meget gerne eksamenspapir samt udtalelser.
Ansøgningsfrist: Torsdag den 25. juni 2026 til midnat
Samtaler: Mandag den 29. juni 2026
Opstart: 1. august 2026
For nærmere information er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Betina Storm Matthesen på tlf.: 23 69 67 79 eller på mail: betni@kolding.dk
Besøg også meget gerne vores hjemmeside: https://stukolding.dk/ for yderligere informationer.
Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.
Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.
Overvejer du at flytte til Kolding Kommune? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding Kommune på www.komtilkolding.dk
Ansøg her



