Ny søgning
Region
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Præstemarkskolen søger lærer til indskolingen

Er du vores nye indskolingslærer til én af vores aldersblandede grupper? Vi søger lige nu en dygtig lærer til vores indskoling, Kærhus, pr. 1. august 2026 – måske er det dig?

Kort om Præstemarkskolens indskoling:
  • Indskolingen, Kærhus, har rullende skolestart, det betyder at børnene begynder i skole måneden efter de er blevet 6 år.
  • Der er 7 aldersblandet grupper i Kærhus, hvor du bliver lærer i gruppen Salamanderne
  • Indskolingen rummer også to specialklasser.
  • Lærere og pædagoger er fælles om undervisningen gennem skoledagen.
  • Der er faste møder ugentligt i eget team omkring gruppen samt fælles planlægning og forberedelse for gruppen af lærere.
  • I Kærhuset arbejder vi ud fra en praksis, hvor den enkelte lærer har næsten alle timer i egen gruppe.

Dine kompetencer
  • Uddannet lærer med kompetence til at undervise i enten dansk eller matematik og lyst til at undervise i øvrige skolefag.
  • Du har en god evne til at skabe stærke og forpligtende relationer til børn, forældre og kolleger. Din positive tilgang og åbenhed lægger op til dialog
  • Du ser det forpligtende teamsamarbejde som en vej til at styrke faglighed og arbejdsglæde, og du har lyst til at arbejde sammen med kolleger og skolens ledelse om at videreudvikle vores skole.
  • Du er tydelig, venlig og samtidig vedholdende, når en situation kræver det.

Præstemarkskolen er en folkeskole i Søften nord for Århus. Vi har ca. 650 elever fra 0. til 9. klasse. Skolen er afdelingsopdelt i tre huse fordelt på indskoling, mellemtrin og udskoling. Lærerne underviser som udgangspunkt kun i én afdeling og har den primære tilknytning til ét årgangsteam.
Hos os får du et spændende job med høj faglighed og med fokus på samarbejde i det nære team samt med resten af indskolingen.

Uanset om du er nyuddannet eller har mange års erfaring, så håber vi du vil sende os en ansøgning.
Hvis du har spørgsmål til ovenstående, er du meget velkommen til at kontakte Merete Holm, indskolings- og viceskoleleder, 21 57 37 71.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøgningsfristen er onsdag den 23. juni 2026. Samtaler afholdes mandag den 29. juni fra 14.00-17.00.

Du skal sende din ansøgning online via stillingsopslaget på kommunens hjemmeside.
Klik på Send ansøgning. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ansætter.

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk. Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, som vi ønsker at ansætte, ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen. Der vil derfor blive indhentet straffeattest på den kandidat, der tilbydes ansættelse.

 





Ansøg her