Lærer søges til Ulsted Landsbyordning pr. 1/8 - 2026 eller snarest derefter på 30 timer.
Ulsted Landsbyordning dækker over Børnehaven Ulvereden samt Ulsted Skole og DUS. Skolen har undervisning fra 0.-6. klasse og sender eleverne videre til Gandrup skole, der ligger 5 km væk. På skolen går der ca. 75 elever og ca. 45 børn går i DUS 1 og 2, som også er placeret på matriklen. Ulsted Landsbyordning har samlet 25 ansatte.
Vores størrelse og opbygning gør, at vi er tætte på eleverne og tætte på hinanden, og nærheden er noget af det specielle for vores skole og dus. Vi arbejder tæt sammen, som professionelle læringsfællesskaber med fokus på et åbent og databaseret samarbejde med elevernes læring i fokus.
Kerneopgaven er at skabe trivsel, læring, udvikling og dannelse for alle vores børn.
Vi har en aktiv og deltagende skolebestyrelse samt en støtteforening, som alle i fællesskab styrker udviklingen af byens landsbyordning gennem vores værdier, ordensregler og læringsmiljø.
Ulsted Landsbyordning er placeret på to matrikler, som ligger tæt på hinanden. På begge matrikler har vi fantastiske fysiske rammer både inde og ude med plads til mange forskellige aktiviteter. En styrke for os er vores fællesskab, som vi nyder og styrker gennem fælles arrangementer, ture og emneuger.
Hvad vi tilbyder
- Fastansættelse på 30 timer: Undervisning primært i dansk eller matematik på indskoling/mellemtrin samt måske idræt og øvrige skolefag i relation til din baggrund.
- Specialpædagogisk fokus: Styrke deltagelsesmuligheder for børn i skolens fællesskaber.
- Professionelle kolleger: Arbejde sammen med engagerede og dygtige medarbejdere på tværs af skole, DUS og børnehave.
- Ambitiøst arbejdsmiljø: Vi stræber efter høj trivsel og læring for alle børn og voksne, hvor åbenhed, kommunikation og psykologisk tryghed er nøgleord.
- Udviklingsmuligheder: Vi er en udviklingsorienteret arbejdsplads med fokus på faglig udvikling og fælles fodslag.
- Teamsamarbejde: Tæt samarbejde i klasseteam, fagteam og på tværs af huset.
- Tæt ledelse: En ledelse, der er støttende og tæt på.
Hvem vi søger
- Uddannet lærer med linjefag eller stærke kompetencer i dansk eller matematik.
- Erfaring med eller interesse for specialpædagogik og inkluderende læringsmiljøer.
- Brænder for at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn.
- Kan indgå i et tæt, forpligtende samarbejde med kolleger og forældre.
- Er tydelig voksen med stærke relationskompetencer.
- Er selvstændig, initiativrig og loyal – og kan arbejde ud fra fælles beslutninger.
Om Ulsted Landsbyordning, Ulsted Skole og DUS
- Tæt fællesskab: Nærhed og tæt samarbejde er kernen i vores hverdag.
- Professionelle læringsfællesskaber: Vi arbejder med Aalborg Kommunes kvalitetsmarkører for god undervisning og stærke fællesskaber.
- CPS: Samarbejdsbaseret og proaktiv problemløsning er en del af hverdagen.
- Samarbejde i nærområdet omkring Ulsted og de muligheder det giver for læring.
Du kan læse mere om, hvem vi er på skolens hjemmeside: Ulsted Landsbyordning samt i Aalborg Kommune ved Børn og Unge “Sammen om Stærke Fællesskaber”
Aalborg Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Kontakt:
For yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte os, hvis du har lyst til at vide mere om jobbet samt komme forbi til et lille besøg på Ulsted Landsbyordning.
- Kasper Bagnkop, skoleleder tlf. 31 99 44 33
Praktiske oplysninger:
Forud for ansættelse, indhenter vi reference.
Lønnen:
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist:
Der er ansøgningsfrist torsdag den 25. juni 2026.
Ansættelsessamtalerne bliver afviklet mandag den 29. juni 2026.
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Søg jobbet" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.
Arbejdstid: Dag
30-30 timer
Ansøg her



