Musik- og matematiklærer til Kærbyskolen
På Kærbyskolen søger vi en lærer til indskolingen med ansættelsesgrad 32 t/ugen. Du vil blive en del af teamet på første årgang og skal undervise i matematik og billedkunst. Herudover skal du varetage musikundervisningen på flere årgange.
Om Kærbyskolen
Kærbyskolen ligger centralt placeret i Aalborg. Vi har cirka 330 elever fra 0.-6. klasse med to spor i almen samt en specialafdeling med tre fokusklasser. Der er 65 ansatte på skolen.
Kærbyskolen er profilskole inden for æstetiske læreprocesser med stor vægtning af dannelse samt fokus på et praktisk-musisk læringsmiljø. Vi er en skole præget af nysgerrighed og kreativitet, og vi vil skabe lige deltagelsesmuligheder for alle børn. Vores elever skal have mod og kendskab til sig selv, hinanden og verden.
Vi har en anerkendende tilgang til elever og forældre, og udgangspunktet er en åben og fordomsfri dialog. Forpligtende teamsamarbejde prioriteres højt, og vi værdsætter en hverdag, hvor smilene smitter i et uformelt miljø, og hvor barren for børn og voksnes læring og trivsel sættes højt.
Vi søger en lærer, som:
- er læreruddannet
- brænder for arbejdet med børnenes skolestart, hvor læring, trivsel, fællesskab er i fokus.
- motiveres i et tæt samarbejde i årgangsteamet; klasserne er et fælles anliggende.
- formår at planlægge og gennemføre alsidige undervisningsforløb, der skaber læring hos eleverne.
- har en stærk faglig profil og inspireres af at finde nye veje til læring for børnene
- formår at praktisere god og tydelig klasseledelse.
- har overblik og arbejder med fællesskabet og samtidig har øje for hvert enkelt barns lærings- og deltagelsesmuligheder.
- understøtter børnenes initiativer og giver rum til deres stemme
- formår at skabe og vedligeholde en god dialog med forældrene, der både involverer og informerer.
- vil være med til at fremme en arbejdskultur, hvor vi er hinandens arbejdsmiljø og derfor tager ansvaret for egen og andres arbejdsglæde.
- synes, at glæde og humor er vigtigt i en dynamisk hverdag.
Dine fagpersonlige kompetencer:
- Du er relationsstærk og har en veludviklet situationsfornemmelse
- Du fremstår tydeligt og arbejder struktureret
- Du indgår pragmatisk og fleksibelt i relationer og i løsningen af kerneopgaven.
Ansøgningsproces:
Ansøgningsfristen er den 23. juni 2026 kl. 23:59
Samtalerne forventes afholdt den 25. juni 2026 fra kl. 11.:30.
Ansættelsesudvalget består af ledelse og medarbejdere samt TR for lærerne.
Du er velkommen til at kontakte os for at høre yderligere. Du kan ringe til DUS-/indskolingsleder Jørn Skovmand 61 66 53 83 eller skoleleder Mette Sun Otte 25 20 02 55 eller til skolens kontor 99 82 13 00.
Arbejdsstedets adresse
Kærbyskolen, Oluf Borchs Vej 2, 9000 Aalborg
Løn og ansættelsesvilkår
Vilkår for løn og ansættelse sker i henhold til gældende aftale for Aalborg Kommune. Lønnen forhandles og fastsættes på baggrund af gældende overenskomst og evt. forhåndsaftale mellem Aalborg Kommune og Skolelederforeningen.
Forud for ansættelse, indhenter vi reference.
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Søg jobbet" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.
Arbejdstid: Dag
32-32 timer
Ansøg her




