Ny søgning
Region
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Uddannelsesstilling med matematik og idræt på Baltorpskolen i Ballerup Kommune

Her er muligheden for at gøre dine første erfaringer som lærer allerede mens du afslutter din læreruddannelse på 4. årgang. På Baltorpskolen i Ballerup kommune opretter vi i samarbejde med KP en uddannelsesstilling, som er tilrettelagt, så du har tid til at studere og arbejde parallelt.

Vi giver dig den fulde oplevelse af lærergerningen i en 15 timers stilling. Du får ansvar og opgaver på vilkår som vores øvrige lærere, men med erfarne kolleger omkring dig til at sikre at du får den nødvendige støtte. I arbejdstiden er der taget højde for, at du kan passe dit studie hos KP sideløbende, og vi vil selvfølgelig være fleksible i de perioder hvor du har brug for mere fokus på dit studie.

Dine vigtigste opgaver
Stillingen er i en 7. klasse, og der indgår klasselærerfunktion i samarbejde med en erfaren kollega. Du vil også indgå i teamsamarbejde med de øvrige lærere på årgangen, andre matematik- og idrætslærere og skolens øvrige personale. I udskolingen vil du også opleve et tæt samarbejde med pædagoger og andre lærere som alle arbejder tæt sammen.

Dine kompetencer
Hvis du vil være en del af Baltorpskolen, forventer vi at:

  • Du er smilende og udadvendt.
  • Du brænder for dine fag og for at være lærer.
  • Du er videbegærlig og elsker at blive dygtigere.
  • Du værdsætter og bidrager til et godt teamsamarbejde.
  • Du har lyst til at blive udfordret.
  • Du kan skabe struktur i klasserummet og i din arbejdsdag.

Det får du hos os
Vi garanterer til gengæld, at Baltorpskolen byder på et udfordrende og udviklende miljø for dig som ung/ny lærer. Hos os får du brug for alle dine kompetencer indenfor didaktik, klasseledelse og relationsdannelse, og vi står klar med al den støtte, du har brug for. Hos os vil du blive mødt med tillid og højt humør, og du vil fra første dag opleve, at vi har brug for dig og alt hvad du kan. Vi har haft to studerende i uddannelsesstillinger i dette skoleår, og erfaringerne har været så gode, at vi meget gerne vil gøre det igen.

Vi har mange unge lærere på skolen, og vi vil gøre alt, hvad vi kan for at du finder dig godt til rette hos os. Når du er færdig med din læreruddannelse, vil du automatisk være fastansat hos os i en fuldtidsstilling, medmindre du selv ønsker noget andet.

Hvem er vi 
Baltorpskolen er en skole i Ballerup Kommune fordelt på to matrikler/afdelinger. Denne stilling er på vores afdeling i Grantoften, som både ligger tæt på stationen og midt i grønne områder.

Vi har på Grantoften to spor fra børnehaveklasse til 9. klasse. Vores elever kommer fra vidt forskellige kulturelle og familiemæssige baggrunde, og de har behov for lærere som interesserer sig for dem og deres individuelle forudsætninger.

For at give vores elever de bedste muligheder for at lykkes, har vi en særlig læseindsats med fokus på læsning i alle aldre og alle fag. Derudover bruger vi skak som et element i børnenes almene dannelse, og vi lægger meget energi i at sikre god trivsel i alle klasser.

Vil du vide mere
Ønsker du at vide mere om os eller om denne stilling, er du velkommen til at kontakte udskolingsleder Lasse Lyngs Zetterstrøm på telefon 2879 6390. Du er også meget velkommen til at komme og besøge os, hvis du har lyst.

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. august 2026 og aflønningen sker efter gældende overenskomst.

Stillingen er på 15 timer og er en fast stilling.

Vi holder ansættelsessamtaler mandag den 22. juni 2026.

Ansøgningsfrist: den 18. juni 2026

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation. Der er en god aftale mellem Ballerup Lærerforening og Ballerup Kommune, hvilket har betydning for arbejdstid og løn.

Ballerup Kommune har røgfri arbejdstid. Læs mere her.

Vi indhenter straffe- og børneattester. 

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og foreløbigt uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.



Arbejdstid: Dag

15-15 timer

Ansøg her