Ny søgning
Region
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Start det nye skoleår på Kildebjergskolen i Mørkøv – vi søger gode lærere til både Underhus, Overhus og X-klassen!

”Vi har et godt fællesskab på skolen – både mellem elever og voksne. Vi tænker kreativt og der er altid opbakning til at prøve noget nyt. Vi har travlt, men en sjov og lille "practical joke" hinanden imellem når vi altid” – Lene, lærer og koordinator i Overhuset

Bliv en del af en skole, hvor medinddragelse og stærke fællesskaber blomstrer

På Kildebjergskolen tænker vi ikke kun i god undervisning, men også i at skabe inkluderende fællesskaber og læringsoplevelser, der inspirerer og udfordrer vores børn og unge.

Vi tror på menneskers potentiale og arbejder hver dag på at inspirere til at udforske, lære og udvikle sig selv. Vi arbejder med tryghed og inklusion for alle, og tilstræber at gøre Kildebjergskolen til et dannelses – og uddannelsesmiljø hvor trivsel, læring og venskaber går hånd i hånd, og hvor alle har en værdifuld plads i fællesskabet. Hvor elever og medarbejdere har reel indflydelse på vores fælles skole – vi laver nemlig skole for og med de elever vi har.

”Vi vil lave en skole, som brager derud ad. – Vi vil bryde med det traditionelle og vil også, at folkeskolen skal være kendt for også at kunne det særlige” – Mette, Skoleleder

Hvor blomstrer du bedst? Bliv lærer i skolens Underhus, Overhus eller X-klassen

Vi søger gode lærere til gode stillinger i enten Underhus 0. – 5. årgang, Overhus 6. – 9. årgang eller X-klassen med stærke undervisningskompetencer, et skønt drive og lyst til tilknytning og relationsdannelse til vores børn, unge og kollegaer indenfor følgende fagrække:

Til Underhuset 0. – 5. årgang

  • Matematik, engelsk, billedkunst, kristendom
  • 22-26 lektioner i et barselsvikariat

Til Overhuset 6. – 9. årgang

  • Engelsk, historie, samfundsfag, HDS og valgfag
  • Selvstudie – Overhuset møder kl. 08.50 to dage om ugen, men fra kl. 08.05 – 08.50 er her plads til selvstudie med de elever der møder ind før – tid til faglig sparring, hyggeligt samvær og god stemning
  • 21 lektioner i et barselsvikariat med mulighed for fastansættelse

X-klassen – skolens specialtilbud

  • Dansk og sproglære
  • Mulighed for tysk/timer i almen
  • Optil fuld tid

Overordnet set er vi nysgerrige på hvem du er og hvad du kan bidrage med i både klasserum og personalerum. Vi forestiller os at du er en aktiv, medrivende og nysgerrig underviser, der er særlig god til at connecte med vores unge mennesker, og som møder ind med et smil på læben og en glæde ved at undervise i folkeskolen.

”At være lærer i både X-klassen og Overhuset er en god måde at bygge bro for både elever og personale. Eleverne møder et kendt ansigt og dermed er de trygge ved overgangen fra X-klasse til almenklasse. Det gør også, at der er en helt naturlig sparring omkring det faglige stof blandt kollegaerne” – Anne, lærer i X-klassen

Kildebjergskolen – en levende skole i hjertet af Mørkøv

I den vestlige del af Holbæk Kommune finder du Kildebjergskolen i Mørkøv. Højt beliggende med udsigt til mark og skov, finder du vores skole – en udviklingsorienteret landsbyskole med et spirende børne/ungeliv i både skole, X-klasse, SFO og Kildebjergklubben godt støttet op af stærke lokale kræfter. Vi har etableret Landsbyordningen Kildefryd i et tæt pædagogisk samarbejde med Frydendal Naturbørnehus, og har fælles ansættelser mellem skole og børnehus.

På skolen bliver du mødt af et aktivt, dygtigt og sjovt kollegafællesskab med en stor lyst til at arbejde med skoleudvikling og med stor lyst til at være i sociale fællesskaber – både i og uden for arbejdstid. Du møder også 410 børn og unge fra 0. – 9. klasse, der er nysgerrige på deres omgivelser og som oplever, at sætte gode aftryk på vores fælles skole.

Vi værner om et fælles børnesyn, fællesskab og faglighed, og har med gode resultater implementeret flere nye tiltag – bl.a. senere mødetider på 6. – 9.årgang, venskabsklasser, det nye valgfag ’Juniortræner’, Fleksibel skolestart i børnehaveklassen samt temadage som fast del af skemaet.

Vi vægter børnenes stemmer højt – det samme gør sig gældende for vores medarbejdere. Vi tror nemlig på, at medinddragelse i den skole vi hver dag møder ind til, fremmer lyst og motivation og skaber et stærkt ejerskab.

Det får du også med Kildebjergskolen
  • Knap 410 skønne børn og unge fra 0. – 9. klasse, der er nysgerrige på deres omgivelser og som oplever, at sætte gode aftryk på vores fælles skole
  • En udviklingsorienteret landsbyskole med et spirende børne/ungeliv i både skole, X-klasse, SFO og Kildebjergklubben godt støttet op af stærke lokale kræfter
  • Et aktivt, dygtigt og sjovt kollegafællesskab med en stor lyst til at arbejde med skoleudvikling og til at være i sociale fællesskaber – både i og uden for arbejdstid
  • Vi vægter børnenes stemmer højt – det samme gør sig gældende for vores medarbejdere. Vi tror nemlig på, at medinddragelse i den skole vi hver dag møder ind til, fremmer lyst og motivation og skaber et stærkt ejerskab.
  • Kildefrydfestival, trivsels – og legepatruljer, morgensang, fællessamlinger og meget, meget mere…


Vil du lave skole sammen med os?

Hvis ovenstående har tændt en gnist i dig, vil vi glæde os til at høre fra dig! Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder i Overhuset og X-klassen, Mette-Marie Lomholt på tlf. 72 36 17 22 eller pædagogisk leder i Underhuset, Kenneth Skovgaard på tlf. 72 36 73 66 og få gode svar på dine spørgsmål.

På skolens facebookside eller Instagram kan du lære os bedre at kende. Her deler og inspirerer vi med små og store historier fra livet på skolen.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøgningsfrist

Tirsdag 9. juni 2026.

Samtaler

Torsdag 11. juni fra kl. 14.00

Opstart

1. august 2026.

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 75.000 borgere.

Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.





Ansøg her