Ny søgning
Region
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Dansklærer til Fløng Skole – vær med til at skabe fællesskaber og det gode skoleliv

Vil du være klasselærer i en skole, hvor du aldrig står alene, hvor samarbejdet fungerer i praksis, og hvor børnene mødes med høje ambitioner, nærvær og tydelige voksne?

På Fløng Skole søger vi to dansklærere til henholdsvis 1. og 3. årgang. Vi leder efter lærere, der vil være med til at skabe trygge klasser, motiverende undervisning og gode børnefællesskaber – sammen med engagerede kolleger og en ledelse tæt på hverdagen.

Du bliver en del af et team, der lykkes sammen

På Fløng Skole er samarbejde hverdagens grundsten. Lærere, pædagoger og øvrige fagprofessionelle planlægger sammen, sparrer tæt og hjælper hinanden i hverdagen.

Du bliver en del af et velfungerende team med plads til faglige ambitioner, humor og menneskelighed. Vi tror på, at børn lærer bedst, når de møder voksne, der arbejder i fællesskab og trives med det.

Danskfaget i centrum – og plads til mere

Du bliver klasselærer med dansk på enten 1. eller 3. årgang og derudover vil der være andre fag/klasser. 

Ved fagfordelingen til skoleåret 2027/28 får du stor indflydelse på sammensætningen af dine øvrige fag og opgaver.

En god start betyder noget

Uanset om du er nyuddannet eller erfaren, gør vi os umage for, at du lander godt hos os. Vi ved nemlig, hvor vigtigt det er. Derfor får du:

  • et fast onboardingforløb 
  • en makker fra første dag 
  • tæt sparring og støtte i praksis

Hos os skal du føle dig velkommen – både fagligt og menneskeligt.

Vi forestiller os, at du:

  • er læreruddannet eller tæt på at blive det 
  • brænder for dansk og elevernes udvikling 
  • skaber tydelige og trygge læringsmiljøer 
  • møder børn med nysgerrighed, ro og høje forventninger
  • trives i tæt samarbejde med kolleger og andre faggrupper 
  • har lyst til at bidrage til fællesskabet 

Det får du hos os:

  • et stærkt fagligt og kollegialt fællesskab 
  • høj grad af samarbejde og sparring 
  • engagerede og hjælpsomme kolleger 
  • en ledelse tæt på praksis 
  • gode muligheder for faglig udvikling 
  • en skole med ambitioner, humor og arbejdsglæde 

Hvem er vi?

Fløng Skole er en 3-sporet folkeskole med ca. 670 elever fra 0.–9. klasse. Vi har desuden modtagerklasser og et specialiseret E-spor.

Vi arbejder målrettet med at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn og med at udvikle stærke læringsfællesskaber, hvor elever oplever sig set, forstået og betydningsfulde.

Som en del af Høje-Taastrup Kommunes arbejde med Projektbaseret Læring (PBL) arbejder vi med PBL i minimum 10 uger om året. Det skaber motivation, engagement og fordybelse hos eleverne og giver samtidig gode muligheder for fagligt samarbejde og kreativ udvikling blandt medarbejderne.

Praktisk information

  • Jobbet er på fuld tid med mulighed for nedsat tid
  • Ansættelse pr. 1. august 2026
  • Løn og ansættelse efter gældende overenskomst
  • Børneattest samt referencer indhentes ifm. ansættelse

Ansøgningsfrist torsdag den 11. juni 2026

Samtaler afholdes torsdag den 18. juni 2026.

Ansøgning, CV og relevant dokumentation sendes via kommunens rekrutteringssystem.

Du er meget velkommen til at kontakte os og høre mere eller komme forbi og opleve stemningen på skolen. Skriv en sms til afdelingsleder Rie Neumann20 34 58 81 – så giver vi gerne en rundvisning og en kop kaffe.

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

 

 

 



Arbejdstid: Dag



Ansøg her