Ny søgning
Region
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Lærer i indskolingen med matematik og engelsk

Idet vi oplever stigende elevtal, søger vi en ny kollega, der har lyst til at blive en del af et stærkt fagligt og socialt fællesskab. 

Om jobbet og opgaverne

Brænder du for matematik og engelsk i indskolingen, og måske også idræt? Søger du en folkeskole, som har store ambitioner for eleverne, og som vægter samarbejdet højt? Så er det måske dig, vi søger til Stjernevejskolen i Hedensted, med fast ansættelse pr. 1. august 2026. 

På Stjernevejskolen vægter vi gode samarbejdsrelationer og godt humør. Vi er en skole der har stort fokus på faglighed, mentalisering og gode læringsmiljøer. 

  • Du har matematik og måske engelsk som linjefag og øvrige fag i indskolingen.
  • Indskolingen er dér, hvor dine kompetencer kommer bedst i spil. 
Vores forventninger til dig

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet lærer. 
  • Har erfaring i indskoling.
  • Er en robust og fagligt kompetent underviser.
  • Er optaget af, at eleverne bliver dygtigere og trives.
  • Er positiv, engageret, udviklingsorienteret og parat til at indgå i et tæt samarbejde med dit team af lærere og pædagoger samt forældrene.
  • Kan (sam)arbejde systematisk med klasserumsledelse. 
  • Er god til at skabe relationer og kan motivere.
  • Har øje for elevernes ressourcer og kan sætte dem i spil.
Derfor skal du vælge os

Vi kan tilbyde:

  • Vi er en skole med dygtige lærere og pædagoger, der understøtter skolens værdier - Muligheder, Mestring, Mod - hvor vi inkluderer og vægter et højt fagligt niveau for alle vores elever.
  • Vi er en udviklingsorienteret skole, hvor vi sammen finder gode muligheder og løsninger. Vi er optaget af gode læringsmiljøer, og hvordan rammerne herom skal være. Vi har stort fokus på høj faglighed og trivsel – og at disse ses i et samspil.
  • Vi har uddannede vejledere inden for dansk, matematik, naturfag og AKT.
  • Vi har et dygtigt og ambitiøst personale. 
  • Vi kan lide vores arbejde, og vi er stolte af de resultater vi opnår sammen med vores elever.
Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.

Ansøger, der får tilbudt jobbet, vil blive anmodet om tilladelse til at indhente børneattest.

Har du spørgsmål

Hvis du har spørgsmål til jobbet, kan du kontakte: 

Ansøgning

For at komme i betragtning skal ansøgning sendes over jobportalen på Hedensted Kommunes hjemmeside. 

Ansøgningsfrist er den 8. juni 2026.

Da vi inviterer til samtaler løbende og lukker processen, når vi har fundet den rette kollega, opfordrer vi dig til at søge hurtigst muligt. Når stillingen er besat bliver opslaget fjernet.

Om os

Stjernevejskolen er en folkeskole med ca. 550 elever i 0.-9. kl., en SFO med ca. 150 børn. Kommunens idrætstalentklasser for 7.-9. årgang er placeret på Stjernevejskolen. Skolen har også en centerafdeling med ca. 80 visiterede elever med gennemgribende udviklingsforstyrrelser.

I vores værdier tager vi udgangspunkt i det enkelte barn, men anser det for vigtigt, at barnet samtidig indgår i et forpligtende fællesskab. Vi værdsætter, at både tradition og fornyelse vægtes, at åbenhed og dialog fremmes samt at børnene møder læringsmiljøer, der fremmer læring og sikrer faglighed, så de bliver parate til uddannelse eller job. 

Vi arbejder målrettet på at bringe ressourcer, vejledere og indsatser bedst muligt i spil, så vi ”rammer” så mange børn som muligt. Det er vigtigt for os, at alle elever får udbytte af undervisningen, både de elever der er fagligt udfordret og de elever der er fagligt stærke – de skal også udfordres. 

Vores lærere og pædagoger arbejder tæt sammen i årgangsteams. Der er fastlagt årgangs-teammøder hver uge. Vi har en tydelig ledelse, en aktiv og udviklingsorienteret skolebestyrelse og god forældreopbakning. 



Arbejdstid: Dag



Ansøg her