Ny søgning
Region
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Børnehaveklasseleder til Fjelstervang Skole

Børnehaveklasseleder søges til Fjelstervang Skole – vær med til at skabe den bedste skolestart for vores yngste elever

Pr. 1. august 2026 søger Fjelstervang Skole en engageret og fagligt velfunderet pædagog til stillingen som børnehaveklasseleder.

Stillingen er på 28 timer ugentligt, og vi søger en medarbejder, der brænder for at skabe trygge, inkluderende og udviklende læringsmiljøer for skolens yngste elever. Du ser værdi i at arbejde med børns trivsel, læring og fællesskaber og ønsker at bidrage aktivt til en god og tryg overgang fra børnehave til skole.

På Fjelstervang Skole arbejder vi ud fra et stærkt fællesskab, hvor nærhed, samarbejde og gensidig tillid er centrale værdier. Med afsæt i mottoet ”vi spiller hinanden gode” samarbejder medarbejdere tæt om elevernes faglige, sociale og personlige udvikling. Hver morgen samles alle skolens elever til fælles morgensamling, som er med til at styrke fællesskabet på tværs af årgange.

Fjelstervang Skole er en del af Fjelstervang Helhed, som også omfatter SFO, vuggestue og børnehave. Helheden er forankret i et aktivt og udviklingsorienteret lokalsamfund og udgør et naturligt samlingspunkt i byen.

I skoleåret 2026/2027 har vi 19 elever i børnehaveklassen og i alt ca. 80 elever fra 0.–6. klasse.

Vi forventer, at du

  • har indsigt i børns udvikling og stærke pædagogiske kompetencer 
  • gerne har erfaring med eller interesse for specialpædagogik 
  • kan skabe tydelige og trygge rammer for elevernes hverdag 
  • arbejder anerkendende og inkluderende i mødet med børn, forældre og kolleger 
  • har blik for både det enkelte barns behov og klassens fællesskab 
  • ønsker at indgå aktivt i et tæt samarbejde med forældre og kolleger 
  • er struktureret, ansvarlig og bidrager positivt til skolens fælles opgaveløsning 

Vi tilbyder

  • en skole med et stærkt og engageret arbejdsfællesskab 
  • kompetente og samarbejdsorienterede kolleger 
  • en engageret forældregruppe med fokus på trivsel og fællesskab 
  • gode fysiske rammer med lyse klasselokaler og hyggelige fællesarealer 
  • en arbejdsplads præget af nærhed, fleksibilitet og korte beslutningsveje 

Stillingen er på 28 timer ugentligt.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til skoleleder Anne K. Lejbølle Niese på telefon 99 74 25 31 / 20 84 36 69.

Du er også meget velkommen til at aftale et besøg på skolen.


Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst på siden. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.

 

Vi skal oplyse dig om, at ved eventuel fremtidig ansættelse ved Ringkøbing-Skjern Kommune, vil der være krav om anvendelse af dit private MitID til identitetssikring ved aktivering af IT-brugerkonto.

 

Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource

Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.

Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.

Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.



Arbejdstid: Dag

28-28 timer

Ansøg her





Tilbage til søgning