Vi søger til Fårvang Skole en dygtig lærer til undervisning i vores nyoprettede lokale specialklasser for udskoling og mellemtrin.
Afhængig af din fagkombination vil der også være undervisning i den almene del selvstændigt og evt. i form af co teaching.
De to lokale specialklasser er tæt forbundne med den almene undervisning og for udskolingselever også tilbuddet om juniormesterlære.
Vores specialklasser er beskrevet således:
Fårvang Skoles lokale specialklasser er et specialpædagogisk skoletilbud i Silkeborg Kommune. Fårvang Skoles lokale specialklasser er en integreret del af Fårvang Skole, der er en almen folkeskole.
Målgruppen for Fårvang Skoles Inklusionsklasser er elever, der socialt og fagligt kan drage fordel af at være en del af det lokale og almene læringsmiljø, men som samtidig har brug for støtte i et omfang, der ikke kan tilgodeses i almenmiljøet.
I Fårvang Skoles lokale specialklasser vil eleverne have mulighed for at modtage undervisning og støtte i mindre grupper. Her vil voksne med specialpædagogiske kompetencer kunne støtte deres skolegang med struktur, forudsigelighed og vejledning.
Du kan genkende dig selv i disse udsagn:
- elsker at undervise
- er specialpædagogisk fagligt velfunderet
- brænder for at være lærer
- har fokus på god klasseledelse og motivation af alle elever
- kan bringe din høje faglighed i spil til gavn for skolens børn og i samarbejdet med kolleger
- kan arbejde selvstændigt og i team
Vi tilbyder:
- Dejlige børn
- En dygtig, engageret medarbejdergruppe og et rigtig godt arbejdsmiljø
- En skole der kendetegnes af udvikling
- En forældregruppe, der bakker op om hele skolens virke
Du vil være en del af en afdeling, hvor der er både nyuddannede og erfarne kolleger, som alle er hjælpsomme.
Om Fårvang Skole:
Fårvang Skole ligger i den nordøstlige del af Silkeborg Kommune.
Der er 250 elever på skolen fordelt på en 1-sporet grundskole og 2-sporet udskolingsafdeling. Vi har to modtageklasser og en velfungerende SFO.
Vi har gode rammer til at skabe læring og trivsel. Gode faciliteter til de praktisk/musiske fag og et stort DesignLab. Skolen er beliggende i naturskønne omgivelser med masser af grønne områder omkring skolen.
Ansøgningsfrist onsdag den 27. maj 2026. Samtaler afholdes mandag den 1. juni fra kl. 15.00.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte skoleleder Anna Marie Nør Hansen på tlf. 2156 8110 eller pædagogisk leder Claus Lemming tlf. 2154 9344.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.
Arbejdstid: Dag
Ansøg her
Tilbage til søgning




