Ny søgning
Region
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Lærerstilling til Paarup Skoles børnemiljø



Brænder du for at undervise elever i børnemiljøet og være med til at skabe et trygt og inspirerende læringsmiljø, hvor eleverne trives med hinanden? Så er denne stilling måske noget for dig.



Paarup Skole søger en lærer, der kan dække de følgende fag i skolens børnemiljø:

Matematik, natur/teknik, idræt og engelsk - med tiltrædelse d. 1. august 2026.



Om os

Paarup Skole er en tresporet skole med ca. 730 elever og en masse fantastiske og meget dygtige medarbejdere. Vi ligger i den nordvestlige del af Odense, ca. 5 km fra Centrum. Skolen er opdelt i et børnemiljø 0.- 5. klasse og et ungemiljø 6.- 9. klasse. Derudover har Paarup Skole en centerafdeling for elever med gennemgribende udviklingsforstyrrelser.

Paarup Skole er en skøn folkeskole med store ambitioner. Vi prioriterer forældresamarbejdet højt, og der samarbejdes om elevernes personlige, faglige og sociale mål med alle relevante fagpersoner.

Vi har en vision om, at ”Paarup Skole er børnenes skole – sammen skaber vi den bedste fremtid for dig”. Vi arbejder med stærke børnefællesskaber og ser forskellighed som en styrke.


For os er det vigtigt, at vi:

  • skaber gode relationer
  • er modige og prøver noget, vi ikke har gjort før
  • er vedholdende og bliver ved, til vi lykkes
Om dig

Vi forventer, at du

  • er læreruddannet og vedhæfter dit eksamensbevis, når du søger stillingen
  • er udviklingsorienteret og sætter din faglighed højt
  • har en anerkendende tilgang til eleverne og ser forskellighed som en styrke
  • kan skabe et trygt og varieret læringsmiljø, hvor eleverne trives og udvikler sig såvel faglige som socialt
  • er tydelig i din klasseledelse
  • ser teamsamarbejdet og fælles forberedelse som et naturlige omdrejningspunkt i arbejdet
  • kan skabe en varieret og spændende undervisning


Vi tilbyder

  • en flok skønne elever
  • en personalegruppe med stor erfaring og hjælpsomhed
  • en samlet Paarup Skole med store ambitioner på elevernes vegne


Vil du vide mere?

For nærmere information om disse spændende stillinger, så kontakt gerne afdelingsleder Kirsten Grum Jakobsen på 21621840 eller skoleleder Tina Skelgaard på 30122040



Det praktiske

Ansøgningsfristen er onsdag d. 20.5. 2026. Samtalerne forventes at blive afholdt onsdag d.27.5.2026



Arbejdstid: Dag



Ansøg her





Tilbage til søgning