Ny søgning
Region
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Dansk-/historie-/engelsklærer til Virklund Skole

Vi søger en dansklærer til overbygningen, der brænder for at skabe spændende læring for de ældste elever. 

Vi søger en lærer, der ønsker at indgå i en erfaren og udviklingsorienteret medarbejdergruppe på en skole i vækst. 

 

På Virklund Skole tilbyder vi:

En dynamisk personalegruppe og et professionelt arbejdende læringsteam. 

Vi er en velfungerende skole med god trivsel og en ideel beliggenhed i forhold til skov, søer og Silkeborgs kulturelle tilbud. En aktiv forældrekreds støtter op om skolen, som også har et godt samarbejde med lokalsamfundets foreninger og institutioner.

Vi benytter ofte de gode omgivelser i naturen som læringsrum – Udeskole. Vi prioriterer en varieret skoledag og fagdage hver fredag. Vi har arbejdet med kreativitet, fællesskab og dannelse, og dette fokus vil fortsætte i kommende skoleår. Vi er på vores 4. år som MOT-skole.

 

Virklund Skole er en folkeskole, der dagligt arbejder for at fastholde og skabe et anerkendende og trygt fællesskab i en vedkommende hverdag præget af høj faglighed. Virklund Skole er en skole i vækst. Vi er to-sporet med ca. 520 elever og kigger de kommende år frem mod at blive tresporet.

 

På Virklund Skole udfoldes ”Silkeborg-aftalen” i et tillidsfuldt og konstruktivt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere med et godt arbejdsmiljø til følge.

 

Vi har brug for:

En fagligt dygtig, samarbejdsorienterede og nysgerrig lærer, der mestrer tydelig og velovervejet klasserumsledelse. 

Du er didaktisk velfunderet og sammen med kollegaer og ledelse interesseret i at videreudvikle den gode undervisning med almen-pædagogisk og specialpædagogisk tilgang.

Du er en tydelig voksen for eleverne og en god sparringspartner for både forældre, kollegaer og ledelse. Vi forventer, at du som lærer har eleven som centrum for dit arbejde. Du skal endvidere brænde for at undervise på kreative og spændende måder, så vi sammen får skabt den bedste dag for eleverne på Virklund Skole.

Du skal besidde en stærk faglighed og have gode relationskompetencer. 

Udover dansk, historie og engelsk, vil det være en fordel, hvis du har musik eller håndværk/design som kompetence.

Stillingen er som udgangspunkt 37 timer og ønskes besat 1.juni eller senest 1.august 2026

Løn - og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte skoleleder Naja Falsig på tlf. 24 91 24 42.

Vi vil opfordre til at søge nærmere oplysninger på skolens hjemmeside: virklund.aula.dk 

Ansøgningsfrist mandag den 18. maj 2026. Samtaler forventes afholdt onsdag 20.maj fra kl. 15.00. 

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Vi indhenter offentlig straffeattest på den person, vi ønsker at ansætte.



Arbejdstid: Dag



Ansøg her





Tilbage til søgning