Ny søgning
Region
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Matematiklærer til mellemtrin og udskoling

Vi søger 1-2 matematiklærere til Havdrup Skole. Den ene af jer må MEGET GERNE kunne undervise i et eller flere naturfag i udskolingen.

Så hvis du er en dygtig matematiklærer, og lærer generelt, så vil vi rigtig gerne høre fra dig. 

Vi vil særligt gerne høre fra dig, hvis du kan genkende dig selv i nedenstående:

  • Jeg laver undervisning, der virker for de elever jeg HAR (ikke for de elever jeg engang havde, og som var meget bedre til at….)
  • Jeg laver undervisning, der også har et fremadskuende perspektiv i forhold til, hvordan jeg ønsker, at eleverne og klassen skal udvikle sig
  • Jeg formår at danne relationer med de elever, der absolut ikke synes, at skolen er den bedste opfindelse på jord
  • Jeg er opmærksom på, hvordan kommunikation og dialog med forældre kan understøtte en positiv udvikling hos eleverne
  • Jeg er en god kollega, der tager ansvar og initiativ.. og jeg har også humor
  • Nogle gange gør jeg noget, som jeg ikke havde behøvet at gøre….!

 

Om skolen kan vi fortælle…

Havdrup er en stationsby på strækningen mellem Køge og Roskilde med et stærkt lokalt fællesskab. Det er en by i vækst, da der er udstykket mange nye grunde, og det betyder flere elever til vores skole. Vi er lige under 500 elever fra 0. til 9. klasse samt modtageklasser.

Havdrup Skole er en superflot skole med mange nye faglokaler. Vi har store grønne udearealer, udekøkken, stilleområder og en ny legeplads til mellemtrinnet. 

Alle lærere og pædagoger på skolen er en del af et klasseteam, hvor der er et tæt samarbejde med kolleger; lærere og pædagoger omkring undervisning, trivsel og klassekultur. Gennem dette tætte samarbejde får vi mulighed for at styrke samarbejdet, sikre fælles retning og skabe helhed i indsatsen omkring den enkelte elev og klasse.

Derudover mødes vi jævnligt i spor-teams for at arbejde på tværs af klasser og årgange med fokus på samarbejde og fælles kulturskabelse i sporet for eleverne samt koordinering af aktiviteter mm. 

Vi arbejder målrettet på at skabe et læringsmiljø, der er præget af tryghed og motivation. Her skal alle elever mødes med anerkendelse og opleve at blive set og hørt. Med tydelig struktur, varierede undervisningsformer og stærke relationer som fundament, skaber vi rammerne for, at alle elever kan deltage aktivt og meningsfuldt i både det faglige og sociale fællesskab. 

Vi værdsætter gennemsigtighed i samarbejdet – både i det daglige teamsamarbejde og i dialogen.

På Havdrup Skole er der kort vej fra medarbejder til ledelse. Vi prioriterer medinddragelse og fælles refleksion, fordi vi tror på, at de bedste løsninger opstår i fællesskab. Nysgerrighed, anerkendelse og en positiv tilgang præger samarbejdet og understøtter en kultur præget af fælles læring og udvikling. 

 

Løn og ansættelsesforhold

Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse pr. 1.august 2026

Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst. Der vil blive indhentet børneattest og straffeattest for den person, som ansættes i stillingen.

Ansættelsesproces

Ansøgningsfristen udløber mandag d. 18. maj kl.12:00, og vi afholder ansættelsessamtaler onsdag d. 20. maj. 

Vil du vide mere?

Du kan ringe til skoleleder Julie Andersen Lentz, 56182701, viceskoleleder Steffen Bo Jessen 24826094,  eller afdelingsleder Karin Fog, 56182703



Arbejdstid: Dag



Ansøg her





Tilbage til søgning