Ny søgning
Region
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

SØDALSKOLEN SØGER en dansk- og håndværk og designlærer TIL UDSKOLINGEN

Om jobbet:
Sødalskolen søger en engageret og fagligt stærk lærer til udskolingen, som kan undervise i dansk og håndværk og design, og som brænder for at arbejde med en mangfoldig elevgruppe.

Stillingen er en fast fuldtidsstilling pr.1.8.2026. Stillingen indebærer bl.a. opgaven som dansk- og klasselærer i en 6.klasse samt timer i håndværk og design og derudover timer på 4.-9. årgang.

Din profil:
Vi søger en lærer, der:

Har linjefag i dansk og Håndværk og design - vi er dog åbne for andre fagkombinationer, hvis du er den rigtige til stillingen.

Er didaktisk velfunderet, har stærke kompetencer inden for klasserumsledelse og formår at tage afsæt i elevernes forskellige forudsætninger.

Har erfaring med undervisning af tosprogede børn eller interesse for dette. 

Arbejder struktureret og har en tydelig, anerkendende og relationskompetent tilgang til eleverne.

Har gode kommunikative evne og formår at anvende dem i et tæt og konstruktivt forældresamarbejde 

Har en professionel tilgang til arbejdet præget af engagement, ansvarlighed og energi.

Bidrager aktivt og konstruktivt til teamsamarbejdet og det fælles pædagogiske arbejde.

Derfor skal du vælge os:
På skolen er vi ambitiøse og har høje forventninger til hinanden. Vi vægter samarbejde højt, og vi har et stærkt kollegialt fællesskab, hvor vi udvikler praksis sammen

Sødalskolen er en mangfoldig folkeskole i Brabrand med200 skønne børn og 35 engagerede pædagogiske medarbejdere. Skolen danner ramme for læring og dannelse af børn og unge i distriktsklasser og modtagelsesklasser.

Børn gør deres bedste, og hos os er relationer fundamentet for trivsel og udvikling. Vi lægger vægt på nærværende voksne, der er lydhøre, tydelige og ansvarlige i samspillet med børnene. Gennem stærke relationer understøtter vi børns deltagelsesmuligheder og lyst til at lære.

Vi arbejder professionelt og relationskompetent med at understøtte børnenes oplevelse af autonomi, kompetence og samhørighed.

Fra skoleåret 2026-27 bliver Sødalskolen profilskole med fokus på bevægelse og idræt i samarbejde med Elite Sports Akademi Aarhus (ESAA) om det såkaldte ESAA Kids.

Vores skole og SFO er beliggende i naturskønne omgivelser lige ned til Brabrandsøen og med skoven ved siden af. Det giver os unikke muligheder for oplevelser i naturen året rundt. Der er gode transportmuligheder.

Læs mere om os https://soedalskolen.aarhus.dk/ 

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
  
Ugentligt timetal: 37 timer

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Hvis du vil vide mere:
Henvendelser rettes til Anne Brøns Kruse på 41858057 eller på mail anbrk@aarhus.dk

Yderligere information findes på skolens hjemmeside soedalskolen.aarhus.dk 


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist: søndag den 17. maj 2026
 
Vi afholder ansættelsessamtaler onsdag den .20. maj fra kl.15.00

  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

 

 



Arbejdstid: Dag



Ansøg her





Tilbage til søgning