Ny søgning
Region
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Aalykkeskolen vokser – vil du vokse med os?

Aalykkeskolen vokser – vil du vokse med os?

På Aalykkeskolen sker der noget.
Vi har vokseværk – ikke fordi vi larmer mest, men fordi vi leverer kvalitet, fællesskab og faglighed i praksis.
Derfor søger vi dygtige, ambitiøse lærere, som vil være en aktiv del af en skole, hvor udvikling ikke er en strategi – men en hverdag.

Vores hjørnesten – og ja, vi mener dem

  • Ambitioner og høj faglighed i en moderne folkeskole

  • Stærke fællesskaber med høj trivsel for både elever og personale

  • Du er altid selv en del af løsningen – vi tror ikke på tilskuere

  • En stærk historie om en stærk skole i Kolding

Vi søger lige nu:

1 lærer til indskolingen

  • Matematik og klasselærerfunktion

  • Gerne musik og/eller natur & teknologi

2 lærere til udskolingen

  • Dansk

  • Matematik

  • Idræt

  • Geografi

  • Gerne praksisfaglige kompetencer – og mod på at udvikle lokale valgfag, fx inden for teknologiforståelse

Hvem er du?

Vi leder efter lærere, der vil noget – og som tager ansvar for både faglighed og relationer.

Du:

  • er uddannet lærer

  • trives i tæt samarbejde med kolleger og har mod på co-teaching

  • lytter oprigtigt til elevernes stemme og forener faglige krav med dannelse

  • arbejder struktureret og professionelt

  • møder elever, forældre og kolleger med respekt og anerkendelse

  • har stærk relationskompetence og tydelig klasserumsledelse

  • er didaktisk velfunderet og nysgerrig på egen praksis

  • tror grundlæggende på, at børn og unge gør det bedste, de kan – og handler derefter

Kort sagt

Hvis du vil have et job, hvor du bare passer dit skema – så er det ikke her.
Hvis du vil være en del af en skole i bevægelse, hvor faglighed, fællesskab og ansvar hænger sammen – så skal du søge.

Hvem er Aalykkeskolen?

”Vores skole i centrum” er Aalykkeskolens vision.

Aalykkeskolen er Koldings ældste folkeskole med smukke ydre rammer fra 1904 og en indvendig, tidssvarende renovering. Vi er en moderne byskole med ca. 480 elever fordelt på to spor fra 0.–9. klasse – og efter eget udsagn Koldings bedste SFO.

Vi er en værdidrevet skole med plads til forskellighed og mangfoldighed. Vi ønsker at være det naturlige skolevalg i lokalområdet og arbejder målrettet for at skabe inkluderende fællesskaber, hvor både elever og medarbejdere trives og udvikler sig fagligt og menneskeligt. Sammenhængskraft, tydelighed og fælles ansvar er grundlæggende for vores måde at arbejde på.

Hvorfor Aalykkeskolen?

Fordi du får:

  • dygtige og engagerede kolleger

  • elever, der vil lære – og som bliver mødt med ambitioner

  • ledelse, der forventer noget af dig og bakker dig op

  • en skole midt i Kolding med tæt forældresamarbejde og tydelig retning

Løn og ansættelse:

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.

Stillingerne er faste stilling, 37 timer ugentligt og med ansættelse pr. 1. august 2026

Vil du vide mere?

Så kontakt endelig skoleleder Mette Kruse 2116 8820, viceskoleleder Kasper Dahl Munk 2128 8069, afdelingsleder for indskoling og sfo Britt Ponikovski 2460 7426

På skolens hjemmeside aalykkeskolen.aula.dk eller på Facebook www.facebook.com/Aalykkeskolen/, kan du også tjekke os ud.

Vi modtager gerne besøg efter aftale fra ansøgere med ovenstående kvalifikationer.

Ansøgning:

Elektronisk ansøgning med oplysninger om tidligere beskæftigelse og kopi af eksamensbeviser m.v. i pdf- eller wordformat. Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" under selve stillingsopslaget.

Ansøgningsfrist:
Den 18. maj 2026 kl. 12.00

Samtaler d. 19. maj 2026 fra kl. 14.00

Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune børne- og straffeattest.

Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.  

Overvejer du at flytte til Kolding? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding på www.komtilkolding.dk





Ansøg her





Tilbage til søgning