Ny søgning
Region
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

SkØdstrup skole sØger dansklÆrer og trivselsvejleder

Barselsvikariat:
Ansættelse: Fra den 1.8.2026
Ansøgningsfrist: 17.maj
Stillingen er på 37 timer

Linjefag eller tilsvarende kompetence: Dansk – AKT lærer eller trivselsvejleder

Årgange og samarbejde: 1. årgang 

Skødstrup Skole kendetegnes ved en høj grad af tillid mellem skole og hjem, medarbejdere og børn, internt mellem medarbejdere og udadtil til øvrige samarbejdspartnere. Vi har en forventning om, at alle børn og voksne gør det bedste, de kan og har høje forventninger til både din faglighed, dit personlige engagement og din pædagogisk/didaktiske forståelse. Skødstrup Skole er en af landets største skoler med ca. 1300 elever og 130 medarbejdere, hvorfor du som ny kollega bliver en del af en bredt sammensat gruppe, der altid er klar på sparring og faglig udvikling.
 
Vi forventer, at du med din lærerbaggrund og erfaring har evnen til at bedrive faglig undervisning i åbent og tillidsfuldt samarbejde mellem elever, forældre og skole. Derudover skal du kunne tage del i skolens almindelige hverdag, hvilket blandt andet gælder arbejdet med skolens indsatsområder om udvikling af gode læringsmiljøer.

Jobbet:
Du bliver en del af 1. årgangsteamet med fem skønne 1. klasser. Du skal bl.a. undervise i dansk i en af 1. klasserne. Denne klasse skal du også være delt klasselærer i. Derudover skal du løse en trivselsvejlederopgave i ca. 10 lektioner. Måske er der andre fag, som du også brænder for. Det kunne måske være musik eller natur/teknologi.

Vi tilstræber at bedrive ledelse ”tæt på” og vil gøre det ypperste for at vejlede og støtte dig i dit daglige arbejde.

Hvis du vil vide mere:
Se skolens hjemmeside her
 
Kontakt:
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte skoleleder Søren Skalkhøj Petersen (Mail. sospe@aarhus.dk eller tlf. 50758490) 

Løn og ansættelse:
Løn i henhold til gældende overenskomst. Tiltrædelse den 1.8.2026. 


Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

 

 



Arbejdstid: Dag



Ansøg her





Tilbage til søgning