Om jobbet:
Beder Skole søger 1 børnehaveklasseleder til kommende skoleår, hvor vi starter 4 nye 0. klasser op.
En børnehaveklasseleder på Beder Skole har 27 lektioner/ugen. I den nye 0D vil der forventeligt være ca 20 børn.
Du vil komme til at samarbejde med lærere og pædagoger, der skal føre børnene med op på 1. årgang. Dette er en essentiel del af vores fokusområde ”glidende overgange”. Du skal kunne se dig ind i til en vis grad at følge klassen ind i indskolingen og i SFO.
Hver onsdag har alle klasser i indskolingen Fælles Skoledag, hvor SFO-pædagogerne deltager fra kl. 10.00 – 13.30.
Vi har en velfungerende brobygning med Beder/Malling dagtilbud i godt samarbejde med besøg hos skolestartsgrupperne i afdelingerne som også besøger os her på skolen.
Din profil:
Du er uddannet børnehaveklasseleder.
Du formår at skabe god kontakt og tillid til forældregruppen og har forståelse for at forældrene er en essentiel del af skolens forpligtende fællesskab. Dette viser sig fx gennem inddragelse, åben og rettidig kommunikation samt gensidige og afstemte forventninger.
Beder Skole
På Beder skole træder du ind i et stærkt læringsfælleskab. Vi er generelt optagede af at skabe inkluderende læringsmiljøer. Derfor arbejder vi målrettet med tilgange i undervisning og pædagogik, så alle børn oplever tilgængelige og motiverende fællesskaber. Børn gør hvad de kan….
Du vil arbejde i teams af lærere og pædagoger, der samarbejder om læring og trivsel for alle elever. På Beder Skole arbejder vi med, at eleverne er aktive i deres læring, og vi giver eleverne positiv feedback på deres udvikling af faglige kompetencer og livsduelighed. Eleverne skal opleve, at de er aktører i eget skoleliv ved at få deltagelsesmuligheder og medindflydelse. Med det fokus arbejder vi med co-teaching som et af vores greb.
Både blandt elever og medarbejdere ser vi forskellighed som en styrke, og vi arbejder med relationskompetence, så både børn og voksne oplever, de er en del af et fællesskab. Skole-hjemsamarbejdet har en høj prioritet i arbejdet med at alle børn trives og lærer. Vi samarbejder også med vores specialklasseafdeling, så de børn der har mulighed for det, er tilknyttet timer i almen undervisningen.
Vi står på tre værdier. Det vil du mærke og skulle arbejde med: Det er forpligtende fællesskaber, livsduelighed og udsyn. Vi ser diversitet som en styrke, og vi ser børn som mere ens end forskellige.
Vores værdier
Vi tror på vigtigheden af at skabe forpligtende fællesskaber, hvor børnene lærer at samarbejde, tage ansvar og støtte hinanden.
Vi arbejder med udsyn, så børnene får mulighed for at udforske verden omkring dem – både i naturen og gennem kulturelle, sociale og kreative aktiviteter. Det handler om at skabe nysgerrighed og forståelse for både det nære og det fjerne.
En vigtig del af vores pædagogik er at styrke børns livsduelighed. Vi ønsker at ruste børnene til at håndtere livets udfordringer med gå-på-mod, selvtillid og et åbent sind. Gennem trygge rammer og støttende voksne, arbejder vi med at udvikle børns personlige og sociale kompetencer, så de bliver selvstændige, ansvarlige og handlekraftige mennesker.
Om os
Vores skole ligger smukt placeret lidt syd for Aarhus, omgivet af naturens ro og skønhed. Vi har både strand, skov og åbne vidder tæt på, som vi aktivt inddrager i vores dagligdag. Beder skole er en naturlig del af lokalsamfundet, som er tæt på og engageret i skolen.
Beder Skole er nem tilgængelig fra både syd og nord. Letbanen og bus 100 kører flere gange i timen, så det er hurtigt at komme hertil og herfra fra både Aarhus og Odder.
Skolens elevtilfredshed og karaktergennemsnit ligger højt, og skolen har engagerede medarbejdere, der er ambitiøse både omkring elevernes læring og trivsel og det gode arbejdsmiljø. Beder Skole har knap 600 elever fordelt på 2-4 spor incl Nest-klasser samt 8 specialklasser.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Ugentligt timetal: 37 timer
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Indskolingsleder Morten Stoltze på tlf. 8713 6010.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 11. maj 2026
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Arbejdstid: Dag
Ansøg her
Tilbage til søgning



