Ny søgning
Region
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

To lærere søges til Sjølund-Hejls Skole – en moderne og udviklingsorienteret landsbyskole

Sjølund-Hejls Skole søger to lærere med tiltrædelse 1. august 2026.

Vi søger to lærere, der kan se sig selv i en værdibaseret organisation, der er kendetegnet ved, at ”Vi vil hinanden”. Vores nye kollegaer motiveres af det relationelle og kommer med en positiv tilgang og lyst til at skabe en god skole for eleverne i samarbejde med kollegaer, ledelse og forældre.

 

Sjølund-Hejls Skole

Sjølund-Hejls Skole er en skøn landsbyskole beliggende i Sjølund ved foden af Skamlingsbanken i naturskønne omgivelser kun 10 km syd for Kolding. Vi er en værdibaseret skole, hvor værdisætningen ”Vi vil hinanden” naturligt sætter fællesskabet i centrum. Værdien gennemsyrer alt, hvad vi foretager os, uanset om det er i forhold til elever, forældre, kolleger eller ledelsen.

På skolen har vi elever fra 0.-6. årgang, og vi har gennem de seneste år oplevet et let stigende elevtal, og der går ca. 150 elever på skolen. Vi har ud over vores SFO med ca. 70 elever, også en Juniorklub for de største elever i 4-6. klasse med ca. 30 elever.

Vi har et meget tæt og konstruktivt samarbejde med lokalsamfundets foreninger, skolebestyrelsen og skolens forældrekreds. I september 2023 etablerede vi et nyt stort lege-, aktivitets- og opholdsområde til knap 1,1 millioner kroner. Dette kom alt sammen i stand via fundraising i et tæt samarbejde mellem skolen og lokalområdets foreninger og beboere.

Vi har en fantastisk engageret og fagligt dygtig medarbejdergruppe. Vi er især stolte af fællesskabskulturen og det gode samarbejde mellem alle skolens medarbejdere, som ser og anerkender hinandens kompetencer i arbejdet med at skabe høj kvalitet i den fælles opgaveløsning. Sammen er vi optagede af at skabe en god skole for både eleverne og hinanden, og vi kan se resultaterne af vores anstrengelser i gode trivselsmålinger.

 

Ønsker og forventninger til dig:

  • Du er læreruddannet

  • Det er vigtigt for os at den ene af de to lærere har linjefag eller undervisningskompetence i musik samt har en passion for at skabe rammerne for en god musikundervisning

  • Derudover kunne vi godt tænke os, at vores to nye lærere kan byde ind med linjefag eller undervisningskompetence i øvrige fagområder som f.eks. dansk, matematik, natur/teknologi, tysk, engelsk m.m.

  • At du kan se dig selv undervise på alle skolens klassetrin. I kommende skoleår indeholder den ene lærerstilling nogle lektioner i vores ene børnehaveklasse med henblik på, at man i skoleåret 2027-28 fortsætter med klassen op som klasselærer i    1. klasse

  • Du er både tydelig, anerkendende og motiverende i din pædagogiske tilgang til eleverne og god til at skabe relationer

  • Du har en interesse i at skabe inkluderende læringsfællesskaber, som skaber deltagelsesmuligheder for alle elever

  • Du ser værdi i at deltage i skolens professionelle læringsfællesskaber og ser samarbejde som en forudsætning for at kunne skabe en god skole for alle

 

Vi kan tilbyde:

  • Den ene stilling er på fuld tid, mens der i den anden stilling er mulighed for en deltidsansættelse

  • På skolen har vi et arbejdsmiljø, hvor vi lægger vægt på samarbejde, fællesskab, faglighed, udvikling, medarbejdertrivsel samt fleksible rammer

  • Skolens klasseteams arbejder tæt sammen på tværs af fagprofessioner

  • Dejlige rammer. Vi er bl.a. i gang med indretning af nyt musiklokale/FabLab/multilokale, som forventes færdiggjort i foråret 2026

  • Skolen deltager i perioden august 2025 – august 2027 i et stort udviklingsprojekt ”Jeg vil gerne være med” via LEGO-fonden og UC-Syd omkring legende tilgange til læring.

  • Ledelsen arbejder med udgangspunkt i værdibaseret ledelse, tillid og vægt på positiv kommunikation

 

Flere oplysninger

Du er meget velkommen til at ringe og høre nærmere om stillingerne ved at kontakte

skoleleder Anders Henriksen på telefon på 21 64 60 34

eller viceskoleleder og pædagogfaglig leder René Iversen på 21 45 90 71.

 

Løn og ansættelsesvilkår

Løn efter gældende overenskomst

 

Ansøgning via knappen "ansøg"

Send din ansøgning sammen med CV, eksamensbeviser, udtalelser og evt. øvrige relevante bilag, så vi har din ansøgning senest torsdag d. 07. maj.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler mandag d. 11. maj samt evt. tirsdag d. 12. maj.

 

Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.  

Overvejer du at flytte til Kolding? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding på www.komtilkolding.dk





Ansøg her





Tilbage til søgning