Vil du gøre en reel forskel for unge i udsatte positioner – og samtidig arbejde med naturfag i en praksisnær og meningsfuld kontekst?
Kan du tilslutte dig DOK’s vision?
“Vi skaber tryghed, stabilitet og trivsel, der fremmer udvikling
– og sætter positive aftryk i de unges liv”
Vi søger en engageret, robust og empatisk naturfagslærer til vores interne skole på Grenen-Glesborg. Her bliver du en del af en højt specialiseret organisation, hvor undervisning og behandling går hånd i hånd.
Organisationen:
Grenen er en del af Specialområde Kriminalitetstruede og Dømte Børn og Unge (DOK) i Region Midtjylland.
DOK består af fire behandlingsinstitutioner:
MultifunC Midtjylland, Grenen-Glesborg, Grenen-Dalstrup og Koglen.
DOK er en engageret, sammenhængende og højt specialiseret virksomhed, som er organiseret om en struktureret og aktivitetsbaseret dagligdag. Opgaverne løses af empatiske, vidende, kontaktstærke og grænsesættende medarbejdere, der kan og vil indgå i udviklende relationer med de unge.
Jobbet
Vi søger en naturfagslærer, der brænder for og kan undervise i naturfag og eventuelt andre fag på grundskoleniveau, og som kan føre elever frem til folkeskolens afgangsprøver. Stillingen vil kræve stor grad af differentiering, tålmodighed samt evnen til at motivere de unge. Det forventes, at du er villig til at undervise i naturfag på vores matrikler i henholdsvis Glesborg og Dalstrup.
Sammen med de øvrige undervisere skal du stå for forberedelse af undervisningen samt beskrivelser og dokumentation af de unges faglige udviklingsforløb.
Undervisningen tager udgangspunkt i individuelle mål og handleplaner i samarbejde med vores elever. Hverdagen for de unge er meget struktureret. Alle aktiviteter i undervisningen tilrettelægges med både et undervisnings- og et behandlingsmæssigt sigte.
Vi prioriterer, at de unge undervises i små hold, men 1:1 undervisning kan forekomme.
Målgruppe:
Målgruppen er unge imellem 12 og 18 år. De anbragte unge i DOK er unge mennesker i et længerevarende pædagogisk behandlingsforløb. Fælles for de unge er, at de er udsatte og har brug for omsorg og udvikling.
Om dig - vi forventer, at du:
- har erfaring med naturfagsundervisning på folkeskoleniveau
- kan arbejde selvstændigt, systematisk og tage ansvar
- er uddannet skolelærer og kan samarbejde med flere faggrupper
- har lyst til at gøre en forskel for sårbare unge
- er fysisk og psykisk robust og kan bevare overblikket i pressede situationer
- er stabil og hele tiden formår at være en positiv rollemodel
- kan indgå i et fast team og fagligt tør udfordre dine kollegaer
- kan arbejde teoretisk og praktisk orienteret
Om os - vi tilbyder:
- et meningsfyldt job hvor undervisning og pædagogisk faglighed går hånd i hånd
- høj faglighed med engagerede og erfarne kollegaer
- mulighed for indflydelse på egen arbejdssituation
- løbende supervision
- et job, hvor sikkerhed, mening, sundhed og trivsel er i højsæde
Ansøgning og ansættelse:
Ansøgningsfrist den 6. april
Samtaler forventes afholdt den 10. april på Grenen-Glesborg.
Ansættelse: 1. maj eller snarest muligt.
Arbejdstid 37 timer/ugen) med løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Du er primært tilknyttet den interne skole i Glesborg.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende straffe- og børneattest.
Du har gyldigt kørekort (kat. B).
Kontakt:
Såfremt du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte tilbudsleder Camilla Byg Smedegaard på mobil 20 56 41 33 eller mail: camsmg@rm.dk.
Vi ser meget frem til at modtage din ansøgning.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Arbejdstid: Dag
Ansøg her
Tilbage til søgning



