Brænder du for at undervise i matematik og/eller dansk i 1.–4. klasse?
Og er du lærer med interesse for co-teaching, Nest-pædagogik og udvikling af tværfaglig og praksisfaglig undervisning, så se her!
Stubbekøbing Skole, en del af Landsbyordning Stubbekøbing, søger en engageret lærer, der brænder for at understøtte og udvikle læringsmiljøer i skolen, hvor alle børn kan opleve sig som et aktiv i fællesskabet.
Vi søger en lærer, der brænder for at udvikle undervisning i samarbejde med kolleger, og som er nysgerrig i sin tilgang til børn og unge, og som insisterer på, at finde veje til gode læringssituationer for alle børn.
Vi søger en lærer, der har lyst til og fx kan bidrage med noget af følgende:
- være med til at udvikle og understøtte NEST-pædagogiske greb og støttestrukturer
- god til at samarbejde og brænder for co-teaching og holdundervisning
- undervise legende, undersøgende og eksperimenterende
- bringe science og teknologi i spil i praksisfaglige og tværfaglige forløb
- ser værdien i at arbejde med selv- og medbestemmelse i skolen
- ser værdien i, og ønsker at arbejde ud fra et inkluderende og anerkendende børnesyn, som peger på, at børns adfærd er meningsfuld.
- nysgerrighed, engagement og godt humør
Vi tilbyder:
- et skema hvor en god del af dine timer er sammen med en anden lærer eller pædagog
- en udviklingsorienteret skole, hvor vi arbejder ud fra professionelle læringsfællesskaber i teamstruktur
- et tæt og godt teamsamarbejde
- et teamsamarbejde hvor vi prioriterer fælles faglig udvikling gennem faste klasseteammøder og teammøder, hvor vi udvikler praksis sammen via fælles kompetenceløft samt via aktionslæring og co-teaching.
- et godt arbejdsmiljø med en dygtig og dedikeret medarbejdergruppe, der vægter fællesskab for både børn og voksne højt.
- et sted, hvor vi er optaget af vores elevers faglige, sociale og peronlige trivsel, og hvor vi arbejder systematisk med trivselskonceptet MOT og ”Stærke sammen” samt ”Fri for mobberi”.
Vores skole og SFO ligger i et naturskønt område på Nordøstfalster, og den samlede landsbyordning arbejder med stærk lokal forankring, hvor vi ønsker at integrere områdets rige natur, historie og kultur i vores daglige virke.
Vi er en ambitiøs skole og SFO med 160 dejlige elever og 30 engagerede medarbejdere, der vil tage godt imod dig. Du vil blive en del af team 1 og vi har et godt arbejdsmiljø, der er præget af engagement, faglighed og en humoristisk tone.
Mere information
Du er meget velkommen til at kontakte Leder af Landsbyordning Stubbekøbing Karina Lykke Lund, på 2518 2380 eller Viceskoleleder Michelle Ginette Sandberg på 2518 9886 for en uforpligtende samtale om stillingen.
Ansøgningsprocedure
Send din ansøgning senest mandag den 23. februar 2026 ved at klikke på ”send ansøgning” og vedhæft din ansøgning og dit CV. Vi tager kun imod elektroniske ansøgninger. Alle, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge. Der indhentes børne- og straffeattest ved ansættelsen.
Vi forventer at afholde samtaler onsdag den 25. februar 2026 mellem 15.30 og 18.00
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid. Løn og vilkår efter gældende overenskomst. Tiltrædelse hurtigst muligt.
Arbejdstid: Dag
Ansøg her
Tilbage til søgning



