Om jobbet:
Søndervangskolen søger en lærer til ansættelse fra 1. april 2026. Stillingen er som naturfagslærer i udskolingen i bl.a. 7.klasse med yderligere timer i andre fag samt understøttende timer både i 7.- og 8.kl. Har man samtidig linjefag i dansk eller engelsk er det et plus. Stillingen er et barselsvikariat på en moderbarsel.
Din opgave er i samarbejde med afdelingens øvrige lærere at løfte elevernes faglige niveau, samt at holde fokus på trivselsarbejdet og klassernes sociale liv.
På Søndervangskolen arbejder vi med mange holddelingstimer i naturfagene og dit skema vil indeholde en del timer, hvor I er flere lærere i klassen.
Du vil indgå som lærer i skolens afd. ØST (5.- 9. klasse). Vi har brug for en ildsjæl, der brænder for sine fag og ønsker at hjælpe netop vores elever til at gøre det samme.
Du skal med engagement og ildhu skabe den bedste undervisning for børnene på Søndervangskolen. Du skal have en naturlig interesse i arbejdet med at styrke børnenes sproglige kompetencer; dels i faget og dels i hverdagens forskellige relationer på skolen. Din undervisning skal hjælpe til udvikling af børnenes sproglige forudsætninger, så eleverne kan udvikle og uddanne sig samt blive integreret i skolens fællesskab.
Din profil:
Du har en læreruddannelse med naturfag gerne biologi og/ geografi og med interesse for alle 3 fag og som nævnt vil dansk eller engelsk være en fordel.
Det er vigtigt for os med stærke relationelle kompetencer og en interesse for det socialpædagogiske arbejde; både med børnene, de unge og deres forældre. Gennem stærke relationer skal du skabe tillid og tryghed omkring det at gå i en dansk folkeskole med en multikulturel mangfoldighed.
Du er god til at arbejde med tydelig struktur efter ”skole for alle” principperne.
Du skal have lyst til:
- at skabe trivsel for eleverne, så de bliver glade for at gå i skole og får lyst til at lære mere
- at indgå i teamsamarbejder for at skabe helhed og sammenhæng i elevernes dag på skolen
- at være deltagende i et godt skole/hjem samarbejde ved at inddrage forældrene i skolens hverdag gennem en tydelig kommunikation
Vi har følgende krav til stillingen:
- at du har kompetence til at skabe, udvikle og har lyst til at indgå i et fællesskab på skolen for elever, der tager højde for deres forskelligheder
- at du ser muligheder frem for begrænsninger, og at mulighederne bliver omsat til handlinger
Derfor skal du vælge os:
Søndervangskolen er en skole, der søger nye og spændende måder at drive skole på til gavn for børnene og de unge. Vi vil gerne have en skole, hvor vi søger deltagelsesmuligheder for alle børn og unge.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Stillingen er en fuldtidsstilling til besættelse senest 1 april 2026.
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til viceskoleleder Kenneth Bach-Kristensen telefon 20124810 eller skoleleder Claus B. Sørensen telefon 41857580
Mail: Kenneth Bach-Kristensen keba@aarhus.dk, Claus B. Sørensen clabs@aarhus.dk
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist er tirsdag 25/2 -2026 kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler kan finde sted løbende, men forventes 26. og 27 februar om eftermiddagen.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Arbejdstid: Dag
Ansøg her
Tilbage til søgning



