Ny søgning
Region
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Folkeskolelærer søges til Østermarkskolen

Brænder du for at gøre en forskel for en masse skønne elever - så har vi jobbet til dig.

Din profil

Du skal have en folkeskolelæreruddannelse og gerne linjefag i et eller flere af de fag, vi efterspørger.

Stillingen indeholder bla. dansk, billedkunst, engelsk, kristendom og nat/teknik på en 3. årgang, andre fag kan komme på tale.

Der lægges vægt på ansøgere med hjertet på rette sted, at du som lærer tør have forventninger til elevens faglighed, kan se den enkelte elev, og samtidig vil arbejde for at eleverne bliver en del af skolens fællesskab.

Vi tilbyder

En attraktiv arbejdsplads med højt til loftet, og et fantastisk sted at lære og være for såvel skolens elever som for skolens medarbejdere.

Skolen fremstår meget moderne med attraktive faglokaler, en stor og spændende skolehave og fantastiske udefaciliteter. Vi anvender Idrætscenter Østermarken til vores idrætsundervisning og har derfor de bedste muligeder for at skabe en god og varieret undervisning.

Vi har 600 skønne elever på skolen og en stor SFO med 230 elever. Alle skolens 80 medarbejdere har fokus på stærke og inkluderende fællesskaber og læring for alle skolens elever.

Skolerne i Vesthimmerland, og dermed også Østermarkskolen, arbejder udfra et fælles børnesyn:

1. Alle børn er vores børn

2. Alle børn mødes med anerkendelse og realistiske forventninger

3. Alle børn oplever et trygt, udviklende og fællesskabende miljø.

Sammen fokuserer vi på mulighederne for at skabe et godt læringsmiljø for alle elever, så eleverne bliver en del af fællesskabet. Samtidig har vi fokus på den enkelte elevs behov, reccourcer og udfordringer. For os er det vigtigt med en tydelig klasseledelse, hvor vi skaber tydelige rammer for eleverne.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger

Du kan finde flere informationer om skolen på https://oestermarkskolen.aula.dk eller tag kontakt til skoleleder Solveig Østergaard Kristensen på 51780691 eller viceskoleleder Karen Bech på 24758103

Ansøgningsfrist er den 22. januar 2026 kl. 12:00, og samtalerne finder sted den 27. januar 2026





Ansøg her





Tilbage til søgning