Lige nu søger vi to udskolingslærere til vores skønne skole. Derudover kigger vi også efter en barselsvikar. Det vigtigste er dit menneskesyn, der er ressourcefokuseret, anerkendende, omfavnende, og at du er god til fællesskaber for unge og voksne.
Fagprofilen er humanistisk
Du må meget gerne have en fagpakke, der byder på dansk, kulturfag og kristendom. Er du sproglærer eller måske musiklærer bliver vi også ekstra nysgerrige. Det kan også være, at du byder på noget helt tredje, som vi ikke vidste var uundværdligt – så hører vi også gerne fra dig!
Det er lige så vigtigt, at du kan se dig selv i et aktivt udskolingsmiljø, hvor der er trygt og rart for både børn og voksne.
Et team, flere teams, alle teams’ne
Vi er virkelig et VI med stort V, og derfor sætter du kollegialt samarbejde med dit team i centrum. Lige nu arbejder vi eksempelvis med holddeling på 8.-9. årgang for at dele faglighed, viden og have sparring tæt på. Vi vil trivsel på alle niveauer, og vi bruger gerne tid og kræfter på at arbejde med, at vi alle har en god skole. Vi er midt i udviklingen af vores samarbejder, hvor vi arbejder med faglige fællesskaber og teamsamarbejde, og for dig betyder det, at du får ansvar – og du har tillid fra din ledelse.
Dette og meget andet vil vi rigtig gerne invitere dig ind i, f.eks.
- Mentorordning for nye- og nyansatte lærere, med lidt ekstra tid til at finde ud af, hvor tingene er.
- Engagerede, dygtige og hjælpsomme kolleger
- En skøn elevflok og deres skønne forældre
- Et godt arbejdsmiljø med masser af humor og vilje til kollegialt samvær
- Et lederteam, der sammen med dig og de øvrige medarbejdere, arbejder for at vi har en fælles god arbejdsplads og et godt arbejdsliv – og hele tiden er i dialog om det.
Lidt om Tølløse Skole
Vi er en folkeskole i Holbæk kommune beliggende centralt i Tølløse. Vi har omkring 520 elever i 0.-9. klasse og vores kontaktklasser. Tølløse Skole samler elever fra de omkringliggende skoler i udskolingen i et attraktivt ungdomsmiljø. Vores rammer er pæne og dejlige, hvis vi selv skal sige det.
Læs mere her: Tølløse Skole
Hvad så nu?
Kan du se dig selv som en del af dette, så tøv ikke med at sende os en ansøgning. Vi holder samtaler løbende og ansøgningsfristen er mandag den 24. november 2025.
Kan du starte den 1. december, så er vi glade, men ellers den 1. januar 2026. Det snakker vi om.
Har du lyst til at få en rundvisning eller en snak med en af dine nye kollegaer eller ledelsen, så kan du kontakte:
Pædagogisk leder Mette Reichenbach: 7236 8833, metr@holb.dk
Pædagogisk leder Rasmus Nederskov 7236 1907, rasne@holb.dk
Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.
Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.
Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.
Arbejdstid: Dag
Ansøg her
Tilbage til søgning




