Ny søgning
Region
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Lærerstilling i indskolingen på Bakkegårdsskolen

Hos os løfter vi i flok, og vi leder efter dig, der både vil noget med eleverne, dine fag og dine kolleger

Om stillingen i indskolingen

Du bliver en del af indskolingen, hvor samarbejdet er velfungerende, opdateret og prioriteret. Vi mødes fast én gang om ugen i årgangsteams - både lærere og pædagoger - her deler vi viden, koordinerer og følger op. Vi planlægger og justerer undervisningen, deler opmærksomhed omkring eleverne og løfter i flok. Vores teamaftaler revideres hvert år, så strukturen hele tiden matcher virkeligheden, og det vi har brug for. Relationerne til eleverne betyder meget, og det gør dine kolleger også.

Vi søger en lærer, der kan dække følgende fag:

  • Idræt, musik, historie – du vil også skulle varetage læsetræning i samarbejde med danskkollegaer på 1., 2. og 3. årgang.

Vi glæder os til at høre, hvad du brænder for, og hvordan du bringer dine styrker i spil.

Du får timer i indskolingen og bliver primært tilknyttet 1. årgangsteamet.

Lidt om os

På Bakkegårdsskolen er vi kendt for at have mange medarbejdere, der bliver i mange år, og det er der en grund til.

Vi har et stærkt og tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger. Vi prioriterer også det sociale i eget team og på tværs. Der inviteres til fælles morgenmad og fælles frokost en gang om måneden. En gang om året, har vi en teamdag, og vi skiftes til at arrangere sommerfest og julefrokost for hele matriklen.

Vi er Gentofte Kommunes idrætsskole og har 730 elever fordelt på tre spor. Vores elever har ekstra idrætstimer og mulighed for at deltage i talentordning i udskolingen. Derudover lægger vi vægt på:

  • Professionelle læringsfællesskaber
  • CO-teaching og kollegial sparring
  • Teknologiforståelse
  • Et trygt fællesskab – både fagligt og socialt

“Vi er en skole med højt til loftet, plads til grin – og et samarbejde, der ikke stopper ved klassedøren. Det betyder noget, når vi både skal lykkes fagligt og have det sjovt imens.”
– Lærer, Bakkegårdsskolen

Lidt om det praktiske

  • Der er tale om en fuldtidsstilling, men sørger du nedsat tid, kan det også lade sig gøre
  • Ansøgningsfristen er torsdag d. 20/11 kl. 8
  • Vi afholder samtaler mandag d. 24/11.
  • Startdato er 1/1 2026
  • Du skal være læreruddannet
  • Fagene er vigtige – men det vigtigste er, at du vil noget med både elever og kolleger
  • Arbejdspladsen er Bakkegårdsskolen, Skolebakken 20, 2820 Gentofte

Du er velkommen til at kontakte Indskolings- og GFO leder Turi Høgh 39985109 eller Viceskoleleder Mette Stæhr Niedersøe 39985102 eller Skoleleder Rikke Michan 39985101.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst og efter forhandling med den relevante faglige organisation.

Ansøgning skal fremsendes elektronisk via linket.





Ansøg her





Tilbage til søgning