Ny søgning
Region
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Tilkaldevikar

Tilkaldevikar med undervisningserfaring  

Brænder du for sprogundervisning og for at gøre en forskel? Vil du hjælpe vores kursister med at styrke deres sproglige kompetencer og opnå de nødvendige færdigheder til at begå sig på det danske arbejdsmarked? Og er du fleksibel og klar til at træde til, når der er behov for hurtig vikardækning? Så er det måske dig, vi søger som tilkaldevikar til vores sprogcentre i Nykøbing Mors og Thisted.

A2B står vi for danskuddannelse i flere kommuner og tilbyder desuden danskkurser for internationale medarbejdere og studerende i hele landet. A2B er en del af rådgivningsvirksomheden AS3, som siden 1989 har arbejdet med at støtte mennesker i jobmæssige forandringer. 

HER HVOR DU KOMMER IND I BILLEDET 

Som tilkaldevikar vil dine opgaver variere mellem:  

  • Undervisning i dansk som andetsprog med fokus på beskæftigelse og testforberedelse
  • Administrative opgaver som fx fraværsføring. 

Undervisningen foregår fra mandag til fredag i aftentimerne. Du kan forvente et timeantal på 6 klokketimer pr. uge på vores lokation i Nykøbing. 

Ønsker du flere timer, kan du blive tilknyttet som tilkaldevikar på vores lokation i Thisted, hvor undervisningen både kan ligge i dag- og aftentimerne. 

Du vil undervise på DU1, DU2 eller DU3-niveau. Erfaring med alle tre niveauer er en fordel, men ikke et krav.


DET HAR DU MED I BAGAGEN

Det er en fordel men ikke et krav, at du enten har gennemført eller er påbegyndt DAV-uddannelsen, den tidligere indvandrerlæreruddannelse eller Masteruddannelsen i Dansk som Andetsprog. Hvis du ikke er påbegyndt eller har færdiggjort DAV-uddannelsen eller Masteruddannelse i Dansk som Andetsprog, er det ligeledes en fordel, at du har de uddannelsesmæssige kvalifikationer, så du kan blive optaget på uddannelsen på sigt.  

Derudover vil du trives i rollen, hvis du: 

  • Er digitalt stærk, da fraværsregistrering foregår i UMS og undervisningen understøttes af A2B Portalen
  • Er samarbejdsorienteret og trives i et team, hvor vi hjælper hinanden og løfter i flok
  • Er fleksibel og morgenfrisk - din leder kan ringe tidligt, hvis der opstår behov for vikardækning samme dag
  • Er serviceminded, positiv og imødekommende overfor kollegaer, kandidater, kunder og ledelse. 

Det er en fordel, hvis du har kørekort og egen bil, da transport kan være nødvendig i forbindelse med eventuel undervisning på virksomheder eller uddannelsesinstitutioner.


A2B SOM ARBEJDSPLADS  

Du vil blive en del af et team af både erfarne og nye kollegaer, hvor vi sætter stort pris på et stærkt fællesskab. Vi har et højt engagement i arbejdet, og vægter kvalitet og høj service overfor kunder og kandidater. Vi finder de fleksible og digitale løsninger, der løfter opgaven bedst. 

Vi hjælper dig godt i gang med jobbet og tilbyder dig grundig oplæring og certificering på AS3 Academy og sparring fra en professionel, værdibaseret og ambitiøs organisation.

 

ER DU VORES NYE KOLLEGA?  

Så upload dit CV sammen med en kort, motiveret ansøgning. 

Ansøgningsfrist: D. 6. november 2025. Vi indkalder løbende til samtale og tager annoncen ned, når stillingen er besat. 

Ansættelse: Hurtigst muligt.

Stillingstype: Timeansat tilkaldevikar til 6 klokketimer pr. uge.

Lokation: Dit primære arbejdssted vil være Nykøbing Mors, men med mulighed for vekslende timeantal på vores lokation i Thisted.

Ansættelsesvilkår: Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst mellem Uddannelsesforbundet og A2B. Læs mere her.



Arbejdstid: Dag, Aften

0-6 timer

Ansøg her





Tilbage til søgning