Ny søgning
Region
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Attraktivt barselsesvikariat på Bangsbostrand-Gærum Skole

Bangsbostrand-Gærum Skole søger en relationskompetent lærer, der er godt funderet i et ressourceorienteret børnesyn, og derfor vil kunne være med til at omsætte Frederikshavn Kommunes børnesyn; "Børn og unge gør det godt, under de omstændigheder og rammer de er i” til fællesskabende og deltagelses skabende didaktikker.

Stillingen er et vikariat på 37 timer som minimum frem til sommerferien med start snarest muligt. Du kommer til at indgå i forpligtende professionelle fællesskaber, gode kollegiale sammenhænge og et fælles fokus på at skabe en god arbejdsplads.

Vi er en skole fordelt på to matrikler; en i byen, en på landet – så vi kan tilbyde det bedste af to verdener. 

Barselsvikariat med kompetencer inden for:

  • Dansk
  • Tysk
  • Kristendomskundskab

 Vi tilbyder: 

  • Ca. 55 medarbejdere og ca. 630 elever fra 0. – 9. klassetrin fordelt på to matrikler
  • Arbejde i professionelle læringsfællesskaber på alle niveauer – vi spiller hinanden gode ved brug af data og fælles refleksion
  • En skole der vil mere for flere
  • Tæt samarbejde med forældre, interne og eksterne samarbejdspartnere
  • En aktiv personaleforening, som bidrager til det gode arbejdsmiljø og fællesskabet

 

Vores tilgang til børn og unge
Vi arbejder ud fra Frederikshavn Kommunes børnesyn - "Børn og unge gør det godt, under de omstændigheder og rammer de er i. Det betyder, at vi møder eleverne med forståelse og respekt for deres individuelle vilkår og udviklingspotentiale. Vi tror på, at alle børn og unge har ressourcer, og vi arbejder målrettet for at skabe de bedste betingelser for deres trivsel og læring.

En lærende organisation
Bangsbostrand-Gærum Skole er en del af en lærende organisation, hvor vi kontinuerligt udvikler vores praksis i fællesskab. Vi deler viden, reflekterer sammen og afprøver nye metoder – alt sammen med fokus på at styrke elevernes læring og trivsel. 

 

Vi ser frem til at modtage en målrettet ansøgning, hvor du tydeligt angiver, hvad du kan bidrage med til vores skoleafdeling.

 

Få flere oplysninger: 
Du er meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Louise Holte Elvig på tlf. 9845 6131 eller afdelingsleder Michael Andersen på tlf. 9845 5648 for yderligere information om stillingen.

Ansøgningsfristen er den 24. september 2025 og der forventes at ansættelsessamtaler afvikles i uge 39 og 40.
Læs mere om skolen 

Løn og ansættelsesvilkår:
Du får løn efter gældende overenskomst. Der er mulighed for fleksible forberedelsestider.



Arbejdstid: Dag



Ansøg her





Tilbage til søgning