Ny søgning
Region
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Har du et kæmpe hjerte for matematik - og måske også noget snilde inden for tysk og naturfag? Så mangler vi dig på Horsens Byskole – afdeling Fussingsvej

Eleverne i 5.årgang mangler en matematiklærer, som brænder for at lave god og motiverende undervisning med fokus på den undersøgende matematik. Udover matematik i 5. klasse, mangler vi også en, som kan læse timer i tysk og et eller flere af naturfagene i udskolingen. I matematikundervisningen vil du indgå i et forskningsprojekt skolen har på tværs af 5. årgang omkring holddannelse i matematik. Dette betyder, at der i samtlige matematiklektioner vil være en erfaren 2-lærer som du vil planlægge, udføre og evaluere undervisningen sammen med.

Der er tale om en fastansættelse til en fuldtidsstilling.
Skulle du ikke kunne varetage alle undervisningsopgaver, så send en ansøgning alligevel. For den rette kan vi tilpasse skemaet. 
 
Vi søger
En uddannet lærer, som kan varetage undervisningen, og som har lyst til at være en del af det professionelle samarbejde på 5.årgang, og i vores Fase 2 som helhed.
For at vores børn på Horsens Byskole kan lykkes bedst muligt, er det helt afgørende, at vi har et tæt samarbejde omkring børnene. Derfor er arbejdet omkring klasserne organiseret i professionelle læringsfællesskaber (PLF), hvor vi både mødes på årgangsniveau, omkring fagene og i StorPLF, hvor hele afdelingen er til stede.

Hvis du samtidig er stærk til relationsarbejdet, og har et ekstra kram i baghånden, når der er behov for det, kommer du godt i mål med lærergerningen her hos os.

Horsens Byskole er karakteriseret ved et stærkt kollegialt sammenhold. Vi arbejder tæt sammen om opgaven, og udgangspunktet er et ressourceorienteret børnesyn. Vi har gode fysiske rammer, med adgang til udendørsarealer direkte fra alle klasselokaler. Byskolen, afdeling Fussingsvej, ligger midt i byen, så du kan udnytte mulighederne for åben skole, og benytte de mange tilbud i nærheden af centrum til at understøtte din undervisning. Herudover har vi i sommer renoveret flere af vores faglokaler og bl.a. bygget et helt nyt Makerspace.

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Det er et krav, at du er læreruddannet. Alle nyansatte får en mentor tilknyttet, så vi sikrer os en god opstart. Er du nyuddannet giver vi også nedslag i lektioner i dit første år på skolen.

Information om Horsens Byskole  
Horsens Byskole består af to afdelinger med ca. 825 elever og ca. 145 ansatte. Skolens afdelinger ligger på henholdsvis, Kildegade (0.-6. årgang) og Fussingsvej (0.-9. årgang). Udskolingen for begge afdelinger er samlet på Fussingsvej. Ud over almendelen har vi også en fuld specialklasserække (0.-10. årgang) på afdeling Fussingsvej.
 
På skolens hjemmeside www.horsensbyskole.aula.dk kan du få yderligere indsigt i skolens profil.
 
Spørgsmål?
Yderligere oplysninger kan fås hos afdelingsleder for Fase 2 Andreas D. Sørensen på horsensbyskole@horsens.dk eller på skolens hovednummer 76 29 40 80.

For at komme i betragtning til stillingen skal du være læreruddannet, og kunne bestride en fuldtidsstilling.

Der er ansøgningsfrist den 21. september og der afholdes samtaler den 25. september.



Arbejdstid: Dag



Ansøg her





Tilbage til søgning