Ny søgning
Region
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Dansk- og udeskolelærer til indskolingen på Bjedstrup skole

Vil du være en del af - og med til at præge - en naturskøn landsbyskole?
Alle børn har ret til at have en god og meningsfuld børnedag, med venner, inklusion, fællesskaber og til at blive mødt med glæde, nysgerrighed og tillid af anerkendende og nærværende voksne. Kan du se dig selv i det – så er det dig vi skal have med ombord!

Landsbyordningen Bjedstrup Skole og Børnehus søger en dedikeret dansk- og udeskolelærer til vores kommende 1. klasse.

Du er først og fremmest omsorgsfuld, nærværende og kan skabe trygge rammer for børnene, hvor læring, mod og nysgerrighed kan folde sig ud og børnenes skabertrang understøttes. Du er dygtig til at samarbejde og har et positivt og åbent mindset. Hvis du ligeledes kan nikke genkendende til at du som lærer står stærkt på din faglighed og ser det som en kæmpe styrke at kunne kigge indgående på din egen praksis, bidrage til udvikling og fælles refleksion, så læs endelig videre.

Som dansklærer i indskolingen vægter vi at du kan skabe variation i din undervisning og arbejder kreativt og forløbsorienteret. Børnene oplever psykologisk tryghed gennem din evne til at danne relationer og til at skabe tydelige rammer, genkendelighed og en visuelt støttet undervisning, hvor inklusion og social læring er noget der løses og udvikles i et fællesskab.

Alle klasser på Bjedstrup Skole har en ugentlig udeskoledag. Vi vægter praksisfaglighed højt og tror på, at læring i praksis styrker elevernes nysgerrighed, forståelse og engagement. Naturen og de praktiske oplevelser skaber en ramme for læring, hvor teori og praksis går hånd i hånd. Udeskolen er en vigtig del af skolens DNA. Det varierer fra år til år hvilke fag der er en del af udeskolen, men n/t er naturligvis en del af pakken. Du behøver dog ikke at have dette på linje, da man altid er to lærere eller pædagoger om at varetage udeskoleundervisningen.

Vi ønsker at ansætte den bedste lærer til vores sted og din profil kan derfor se ud på flere måder. Måske du har erfaring med læsevejledning og/eller er læsevejleder og har et ønske om at være med til at gøre Bjedstrup til en ordblindevenlig skole? Måske du brænder for håndværk og design eller vil glædes over at være en del af musikundervisningen, matematik eller idræt?

Hvem er du?
  • Du har linjefagskompetence i dansk og gerne viden omkring eller erfaring med begynderlæsning
  • Du er relations stærk og dygtig til klasseledelse, hvor du kan skabe rammerne for et trygt og inspirerende læringsmiljø.
  • I danskfaget arbejder du med variation og differentiering og gerne kreativt og forløbsorienteret, så læsning og skrivning gøres levende og relevant for børnene
  • Du har interesse eller erfaring med udeskole og kan se mulighederne i at tage undervisningen med ud i naturen
  • Du bidrager til en kultur, hvor vi løfter i fællesskab, samarbejder og er sammen om at skabe et positivt arbejdsmiljø

Bjedstrup Skole og Børnehus er en fællesledet landsbyordning med højt til loftet og et godt kollegaskab. Vi består af skole, fritidstilbud, vuggestue, naturbørnehave og børnehave, som har et tæt samarbejde.

Skolen er en lille hyggelig et-sporet skole med ca. 130 elever fra 0.-6. klassetrin, hvor vi er organiseret i en indskoling og et mellemtrin. Som lærer vil du få 10 nære kolleger. Det betyder at alle har en vigtig stemme, og får du en idé, er der kort vej til handling. Du er tæt på beslutningsprocesserne, og der er plads til at boltre sig. Vi prioriterer 2 lærerordninger i mange lektioner, hvilket både giver en mere udbytterig og varieret skoledag for eleverne, men også en øget arbejdsglæde for lærerne og skolepædagogerne.
Vi har i alle afdelinger en åben og uformel omgangstone og vægter et godt arbejdsmiljø for alle. Lærergruppen har et godt sammenhold, med stor tilslutning til sociale arrangementer og fælles fredagsmad i personalestuen.

Er du nysgerrig på vores skole, så giv os et ring, eller kom forbi og oplev vores landsby-perle, som vi med stolthed viser frem!

Stillingen er på fuld tid, med ansættelse pr. 1. september 2025. Eller 1. august, hvis du har mulighed for det.

Ansøgningsfrist
30. juni 2025.
Der afholdes samtaler onsdag den 2. juli 2025.

De bedste hilsner
Skoleleder Lars Søgaard Andersen (telefon 21 64 03 75)
Pædagogisk leder Caroline Leth-Nissen (telefon 24 95 41 52)

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.

 





Ansøg her





Tilbage til søgning