Ny søgning
Region
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Annonce
Matematiklærer til 1. årgang til Pilehaveskolen i Vallensbæk

Vi søger en lærer med matematik i indskolingen som linjefag og naturfag som linjefag til fast stilling på nedsat tid (80%), men med mulighed for fuld tid.



Brænder du for at lære indskolingselever om tallenes magiske verden, samtidig med at du skaber gode relationer til eleverne og arbejder med deres trivsel og sociale kompetencer?

Har du naturfaglige kompetencer og synes at ture i naturen bidrager til bedre læring?



Har du lyst til at arbejde i team, både omkring dine klasser, årgangen og dit fag?



Vil du gerne arbejde i en dygtig og engageret personalegruppe, hvor der også er plads til humor og sjove indslag?



Så er det lige dig, vi har brug for.



Vi har et stort indskolingshus for 0. – 2. klasse kaldet Kvisten, hvor der både er klasselokaler, fællesrum og SFO-lokaler. Vi har gode grønne udearealer og ligger tæt på natur-oplevelser.

I indskolingen er der et tæt teamsamarbejde omkring den enkelte klasse og årgangen. Pædagogerne indgår på lige fod med lærerne i teamsamarbejdet.



Pilehaveskolen - et godt grosted, står der i vores logo. Og vi mener det!



Pilehaveskolen er en alsidig skole, hvor vi lægger vægt på både det faglige og børnenes trivsel. Vi arbejder for at give børnene en oplevelse af at være en del af et fællesskab med fælles oplevelser og traditioner.

Vi vægter ansvarlighed for egen og andres situation, og på at eleverne udviser respekt og hensyntagen til deres medmennesker.

På Pilehaveskolen ser vi forældrene som en stor resurse og vigtige samarbejdspartnere i arbejdet med at fremme elevernes læring og trivsel.

Små skoler i den store skole med aldersopdelte skolegårde og lokaler er med til at give børnene tryghed i deres hverdag.



Ønsker du mere information om skolen og stillingen, eller vil du på besøg, så er du velkommen til at kontakte Skoleleder Mette Juel på 40208616 eller mjt@vallensbaek.dk.



Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Samtaler afholdes løbende.


Vallensbæk Kommune arbejder på digitale løsninger for borgere og medarbejdere, og vi vil derfor bede dig om at søge stillingen elektronisk ved at klikke på "søg stillingen" eller ved at gå ind på www.vallensbaek.dk/job og søge via stillingsopslaget, senest mandag den 25. juni kl. 12.00.

Husk cv og eksamensbevis .



Arbejdstid: Dag

29-36 timer

Ansøg her





Tilbage til søgning

Annonce